Jeppe Foldager, en dansk mesterkok, fik i går sølvmedalje ved kokkeverdensmesterskabskonkurrencen Bocuse d’Or.
Det man i disse VM-sølvmedaljetider særligt kunne hæfte sig ved, var den begejstring sølvmedaljen udløste. Det var en fornøjelse at se på.
I modsætning til den voldsomme skuffelse håndboldsølvverdensmestrene udviste. Det mere særprægede var at se fraværet af evnen til at tage ansvaret for at den følelse ikke dominerede til den gik over (hvis det er sket endnu). Det mentes at skuffelsen ville holde sig i flere dage. Måtte den så være “nydt” i tilstrækkelig grad.
Når man nu er klar over betydningen af mentale forhold i håndbold og andre sportsgrene, er det ikke opløftende at se fraværet af denne forståelse når en kamp er tabt.
Bortset fra det er det dejligt at se hvorledes havens erantis pibler frem. Bare fordi det har været tøvejr et par dage.
Hvor er du heldig at have fundet en erantis! Jeg må ud og på erantis-jagt så snart som muligt 🙂 I min barndom gik vi til Frederiksberg Have og så erantis og krokus vokse op gennem sneen.
Jeg tror jeg forstår din bemærkning om de mentale forhold omkring håndboldturneringen. Ja, det er ikke den slags, jeg går meget op i, men jeg kan både forstå ærgrelsen og forundring eller skam over at lide så stort et nederlag i finalen. Men jeg forstår ikke, hvad det var for mentale mekanismer, som gjorde at de ikke kunne levere en god præstation i finalen, man skulle ikke tro, at de var benovede over at være i en VM-finale – men det er nu engang alligevel det bedste gæt, jeg kan komme med. Som min søn engang sagde, “husk, det er almindelige mennesker, som oplever noget, der pludselig bliver set på, og skrevet om, alle mulige steder.”
Jeg kanvældig godt lide at se erantis, der vidner om naturengenopvågning efter vinteren, men egentlig der er meget gang i forskelligt i haven, hvidløgstoppen er efterhånden blevet pæn stor fx.
Mon det var klappen der gik ned – den der undertiden går ned i eksamenssituationer? Eller var det at topspillerne ikke formåede at hæve sig over et middelmådigt niveau og de andre blev så chokerede at de kun kunne præstere middelmådigt. Når du siger benovede kan jeg sagtens forstå det – den indre dialog der bevirker benovelsen er måske forklaring. Eller de tog det som en selvfølgelighed, at de igen kunne slå Spanien. Jeg synes nu de hurtigt skulle have forladt de kedelige følelser og glædet sig sammen.
Årets første erantis, hvor er det dejligt at se en blomst her i vintermånederne.
Der er ikke noget at sige til, at håndboldherrerne var skuffede, når de nu havde spillet sig så langt som til finalen; men de burde på den anden side være stolte over sølvmedaljen til et VM, for den er da rigtig flot.
Nemlig x 3.
Jeg var en tur rundt i haven den anden dag, vi har ingen erantis endnu, jeg glæder mig over at du har fundet dem, det tyder på at vi får forår.
Ja det er tankevækkende, så stor følelses forskel vi har set de sidste par dage. Jeg tror håndboldherrerne var dybt skuffede over deres eget totalt ringe spil, mere end over at det “kun” blev til sølv. Det er OK at tabe, hvis man har gjort sit bedste, og det tror jeg de var meget bevidste om.
Det er da fint jeg kan glæde dig med billedet. Dine kommer nok.
De må snart lære at tage nederlag som en mand, hvad det så end vil sige!.
Vi har vores erantis til gode endnu, men både dem og de andre tidlige blomster er stærkt på vej!
Af en eller anden grund er det åbenbart værre at ‘tabe’ guldet, når man er et hold? Eller hvad? Pressen er altså heller ikke for god i denne sammenhæng: Fuldstændig nådesløse …
Tak for link til den fotoblog i fugleindlægget – det er da en vildt god fotograf, ham Lasse!
De kommer, blomsterne. Det er ikke godt at det er slemt at tabe guldet. Jeg synes lidt følelsesmæssig selvdisciplin er på sin plads. Pressens pladder er ganske urimeligt, og jeg synes ikke om at dette er stilen.
Velbekomme …
Jeg vil nøjes med at forholde mig følelsesmæssigt til haven, for det andet har jeg slet ingen følelser overfor 😉
Både erantis og vintergækker pibler op her.
Det lyder som en god ide …