Det var vel en lidt kølig morgen sidste efterår eller rettere 3 dage før dets begyndelse. I alle tilfælde var der dug på ydersiden af termoruden. Sådan som det skal være.
Af en eller anden grund havde en snegl søgt opad og var endt på ruden.
Hvad det faktisk er, der har bevirket, at sneglen har fulgt den vej gennem dette aspekt af livet, melder historien ikke noget om. Men beslutninger har den taget, må man tro. Ikke bevidste, formentlig, men sneglebeslutninger. Den har i alle tilfælde skiftet retning, krydset sit eget spor og det ser næsten ud som om den har fulgt den samme bane mere end en gang nogle steder.
Måske har den bare været på jagt efter noget spiseligt, men den har nok mest kunnet få stillet tørsten.
Sådan lader det sig åbenbart gøre at falde i staver over noget sneglekravleri.
Vejret er det rette for en eventyrlysten snegl, og man skal passe på, hvor man sætter fødderne; men hvad der sker af overvejelser inde bag raspetungen, finder vi nok ikke ud af.
Nej, jeg regner heller ikke med at man finder ud af, hvad der sker i hjernen på sneglen, men det kunne jo være sjovt om man en dag lærer at tyde dens hjerneaktivitet.
Jeg har ofte tænkt på, at det kunne være yderst interessant at kunne (aflæ)se hvad der foregår inde i hovederne på umælende væsner – herunder børn for små til at have et sprog. Hvad drømmer de om? For drømmer gør de, kan man se – og i øvrigt også måle, for den sags skyld. Hunde og katte drømmer, og det gør sikkert også mange andre dyr.
Måske er det mindre interessant, hvad der foregår i en snegls lille hjerne, men dog alligevel ikke nødvendigvis uinteressant.
Ja, der foregår ting og sager i hjerner med og uden sprog tilknyttet, og det er undertiden sjovt at se en due der længe ligger på naboen skorsten og pludselig letter. Den har måske set en duehøg, men det kunne jo være sjovt om man kunne forstå, hvorfor den ikke bare bliver liggende. Er det instinktdrevet eller af noget andet?