Uagtet det er længe siden, at jeg skrev om sommerferiens i går, er dette en omtale af en rolig dag i Bad Gastein. En smuttur til Dorf Gastein blev det også til, men det var i det hele taget næsten for varmt til at gøre andet end sidde på en bænk under et træ.
Hvis vi ville gå til og fra byen, foregik det lettest ad Kaiser Wilhelm Promenade eller Reitlpromenade. Først måtte man gå nedad, siden opad, når skulle tilbage – og man måtte gøre tilsvarende, hvis man ville op til stationen eller til Stubnerkogelbahn. På billedet herover anes vandfaldet, som byen er vokset op omkring, og højdeforskellene ses også. Kirken passeres så at sige på tagryggen.
Herover er en ganske kort video af vandfaldet.
Byen har god grund til at genopfinde sig selv. Mange fredede bygninger står tomme og forfalder. Det vender jeg tilbage til i slutningen af ugen.
Vi oksede opad og fandt stationen og Stubnerkogelbahn, som vi vil tage i morgen.
Her ses svævebanen lidt bedre.
På dette billede får man et indtryk af, hvor stejlt der er – og det er ikke nødvendigvis let for gangbesværede pensionister (som vi så nogle af) at færdes i byen.
På vejen tilbage til hotellet så vi dette lidt yderligt beliggende hus over en græsmark.
På den var der forskellige husdyr, bl.a. en ged.
Den blev også videofilmet – og jeg var lige ved at lave den fejl at holde kameraet den forkerte vej.
Næsten tilbage ad Reitlpromenade opdagede vi en bænk, der stod så glimrende i skyggen under et træ, at vi naturligvis måtte sidde lidt. Det gjorde vi ofte siden. Græsset var netop slået og lugten af nyslået græd var fin.
Således gik den 5. dag af ferien uden de store anstrengelser, men det gjorde nu ikke noget fordi det var meget varmt.
Sådanne højdeforskelle kan være anstrengende, og bænke i skyggen er skabt til at sidde på, når dagene er varme. Østrigs landskab er en fryd for øjet, men ikke nødvendigvis for benene.
Det kan de – og det er de. Jeg har det nu fint med at gå lidt op og ned når jeg er på de kanter, men at sidde ned af og til er nu også nødvendigt.
Du gør jo ikke ligefrem længslen efter et gensyn med Østrig mindre med disse billeder!
Gad vide om der nogle steder stadig findes de små enkeltstolelifte, som vi med stor fornøjelse kørte og og ned i for efterhånden mange år siden?
Vores plan er stadig at køre en tur derned tidligt næste sommer, men vi får se, hvad der sker …
Der er i alle tilfælde åbne stolelifte, men om de er enkeltsædede eller flersædede ved jeg ikke. Vi har nu kørt med dobbeltsædelift i Brand bei Bludenz for mange år siden.
Spændende om I kommer på de kanter til sommer.
Sikken en dejlig ferie! Jeg har også lyst til at køre i min “nye gamle” (gode) bil sydpå, men må vente til det bliver sommer – det er lidt sjovere.
Billedet af de stejle gader er super! Det er ikke altid man kan finde et perspektiv, der giver indtryk af niveauforskelle. 🙂
Det var nemlig fint. Jeg forstår godt du kan få lyst til en tur sydover.
Ja, billedet giver et rimeligt indtryk af stejlheden.
Det er en smuk ko. Den er af racen malke-simmentaler. Herhjemme har vi udelukkende kød-typen af simmentaler; men de vokser til gengæld også med omkring 2 kilo om dagen for tyrenes vedkommende.
Ja, du fik en tanke med på vejen. Det er dog noget af en vægtforøgelse du omtaler.