Sommerferie i Østrig. 6. dag– Stubnerkogel

I Bad Gastein er der to bjergbaner. Den ene, en åben sædelift, fører op til Graukogel. På det tidspunkt vi var der (omkring St. Hans) var den kun i drift få dage om uge. Vi talte med et dansk par, der havde været med den – og de var meget begejstrede for, at de fra bjergstationen kunne gå op til en top. Muligheden for at gå opad skal man ikke kimse af, jvf. senere.

Den anden bjergbane går op til Stubnerkogel. Den tog vi med. Prisen for en returbillet for to var €48. Man lander på toppen og kan derefter stort set kun gå nedad – i alle tilfælde her. Og det er måske mindre sjovt. Det er sjovere at gå nedad når man først har gået opad. (Et dansk par var i øvrigt så begejstrede for dalens bjergbaner, at de havde købt et kort til dem alle gældende 4 dage, hvorfor de fartede rundt med bus til de forskellige steder man kunne komme op.)

Vores konklusion blev den, at vi ikke mere vil bruge penge på at komme op på en knold, hvorfra der en en fantastisk udsigt, men langt hellere vil bruge pengene som vi gjorde dagen efter, men mere om det i næste indlæg.

Hvad så vi da?

Stubnerkogel

Straks man kommer ud fra bjergstationen, har man dette fortryllende blik på sommersneklædte bjerge og blå himmel.

Stubnerkogel

Ser man i en lidt anden retning, kan man se ned til Bad Gastein – og til Graukogel lige over byen.

Stubnerkogel

Zoomes ind ses vores hotel helt til venstre og øverst i billedet.

Stubnerkogel

Eftersom man lander på toppen af et bjerg, må man lave lidt for dem, der ikke vil gå. Man har til deres fornøjelse lavet en hængebro, som vi er på vej til, men her er lige et billede af svævebanekonstruktionen.

P1140301

Før vi gik over broen, gik vi op på den lille knold til højre.

P1140306

Fra knolden havde man denne udsigt. Svævebanen ses til højre, broens fundament til venstre.

P1140310

Man havde også et fint kig ned i Gasteinerdalen. Nærmeste by er Bad Hofgastein.

P1140311

Man kan ikke se det, men der kravler et par mænd rundt lige over kurven. De vedligeholder liften.

P1140318

Efter at være gået ned ad knolden igen, passeredes broen, der her ses fra modsatte side.

Egentlig ville vi være gået nogle hundrede meter ned til en Alm, men vi tog fejl af vejen fordi vi kom ud fra broen efter det nedadvisende skilt. Pyt med det, så gik bare ad den vej vi befandt os på.

P1140319

Efter få øjeblikke kunne vi Grossglockner, spidsen i baggrunden.

P1140324

Og prægtige enzian var også at få øje på.

P1140325

Hvis vi ville været gået nedad skulle vi have valgt vejen til venstre, men vi gik hvor vi gik – og det viste sig fint nok.

P1140326

Mon ikke det er timian vi ser her?

P1140328

Billedet herover er interessant, idet det viser effekten af solen. Skråningen til venstre er grøn, medens fladen i forgrunden har været dækket af sne meget længe og foråret er endnu ikke kommet hertil.

P1140330

Det ses tydeligt her – den lille bæk afleder smeltevand.

P1140331_thumb.jpg

Det er tydeligt at sneen ikke er forsvundet helt endnu og følgelig har foråret ikke indfundet sig.

P1140332.jpg

Vi fortsatte troligt ad vejen, men på et tidspunkt drejede vi ind, der hvor foråret ikke havde været. Vi kom fra den vej, hvor personer ses og gik nu videre ad en ret smal sti.

P1140333

Stien var denne – det var fint nok at gå på den, men senere viste det sig, at den fortsatte på en meget smal bjergkam. Det var over vore grænser og fremfor at løbe en risiko, valgte vi at vende om.

P1140334

Hvor vi vendte kunne man se ned i bunden af dalen – her er stationen, hvor biler skal på tog for at blive transporteret gennem Tauern-tunnellen.

P1140336

Vi mødte foråret på vejen tilbage. Fin lille lilla blomst, der har travlt med at vise hvad den kan.

P1140340

Engblommer viste sig smukt frem i sollyset.

P1140343

Ser man nøje på billedet herover, fører den smalle sti til venstre for huset op til den sti jeg lige har omtalt vi gik ad. Der ses også en sti op over en mindre formation. Den gik straks ned igen på den modsatte side og den fører hen til den meget smalle sti, der forbinder stien opad med vejen mod huset. Det ses bedre på billedet lidt nede. Der knytter sig en lille historie hertil som følger.

Det anes måske at vi er kommet lidt op. Der er græs i forgrunden. Vi spiste frokost her. Der sad også et par yngre svenske kvinder da vi kom, men hurtigt efter gik de. Det viste sig senere at de skulle have været til Sport Gastein (se i morgen) op over bjergene. Det ville tage en del timer. Deres fodtøj var uegnet, og måske årsagen til at det ikke gik som planlagt. Da de var gået kunne vi kort efter høre et hyl. Den ene faldt pladask i en metalskinne som afleder vand. Hun kom ikke alvorligt til skade, men kunne ikke gå. De kom op igen – og efter passende sygeplejebehandling af foden, gik hende, der velsagtens var faguddannet en tur medens veninden blev efterladt. Jeg tiltalte hende på dansk, men fik svar igen på engelsk. Der var ikke sket noget alvorligt og vi kunne se de forlod parkeringspladsen da vi efterhånden kom ned igen. Men der kan let ske noget.

Her ses en kort video med et vue over landskabet.

P1140344

Som det ses gik en del op over formationen. Andre gik på vejen til højre. Jeg tror vi valgte midtervejen da vi gik fremad. Ingen ses vist på den smalle sti til højre. Da vi gik tilbage var den imidlertid stærkt befærdet. En busfuld svenskere, vel overvejende pensionister, var, ledsaget af en ungdommelig guide, gået over knolden og var nået frem til den smalle sti, som de skulle nedad for at gå tilbage. Man kunne sagtens se, at det var vanskeligt for nogle af dem at gå ned af knolden, men det var for intet at regne mod de vanskeligheder de måtte slås med på den smalle sti. Særligt husker jeg en ældre kvinde, der havde meget svært ved at klare turen. Det var tydeligt langt over hvad hun egentlig formåede og hun var tydeligt ængstelig for mulige uheldige konsekvenser. Guiden syntes åbenbart ikke hun havde noget med dette at gøre. Jeg overvejede at tilbyde hende min vandrestok, men med de andres hjælp gik det -uhyre langomt.

Jeg nævner dette for at understrege, at man i sådanne situationer må kende sin grænser, men det kan naturligvis være svært, hvis man gerne vil – og har kunnet. Jeg fandt også at guiden ikke forstod sit ansvar for ikke at tage alle med den vej rundt.

Herover er en lille video af gangen på knolden. Det ikke det omtalte selskab, der går der.

Efterhånden søgte vi tilbage til bjergbanen og kørte ned og tilbage til hotellet, hvor vi slappede af. Det var atter en meget varm dag. Vi talte, som nævnt, om, at vi efterhånden har været på sådanne svævebaneture så mange gange at det ikke er det vi skal. Dagen efter fandt vi ud af, hvad alternativet kunne være, i alle tilfælde i Gasteinerdalen.

Bad Gastein

Senere gik vi en tur til byen ad den ene promenade og kunne nyde dette blik over dalen.

Bad Gastein

Tilbageturen gjordes ad den anden promenade. Bænken under træet ved græsmarken stod der stadig. Nu var høet tørt og revet sammen.

Nogle af den andre danskere fortalte om en dejlig naturoplevelse i området ved dalens slutning. Dertil ville vi køre den sidste hele dag i Bad Gastein.

Tags: , , , ,
Forrige post

Sommerferie i Østrig. 7. dag–Sportgastein og museum i Bad Gastein

Næste post

Sommerferie i Østrig. 5. dag–en rolig dag i Bad Gastein og Dorfgastein

Comments

  1. Svar

    Wow, wow og wow! Den hængebro er da et absolut MUST! Bad Gastein er noteret på den mentale huskeliste. Fantastiske billeder.
    Jeg har slet ikke fået lifte nok, men det er som sagt også længe siden, at vi har været i Østrig.

      • Jørgen
      • 28. oktober 2016
      Svar

      God tur overhængebroen – man kan også blive fotograferet ved et bestemt punkt på den! Tak.
      Jeg synes liften til Goldried (Matrei in Osttirol) er fin fordi man kan gå en pæn tur, velegenet for seniorer.

    • Lene
    • 28. oktober 2016
    Svar

    Skøn tur og billeder, men du har ret, der er noget særligt ved at gå op, og faktisk oplever jeg, at det er mere på nedturen, at det føles farligt. Kroppens tyngde kan nemt få en til at træde tungere, måske miste balancen. Jeg vil gerne til Østrig igen, og når det bliver aktuelt, må jeg herind og genlæse dine indlæg 🙂

      • Jørgen
      • 28. oktober 2016
      Svar

      … og det andet problem ved at gå kan være at man er mere træt og derfor mere uopmærsksom.
      Må prøve at huske at lave en oversigt over links til mine indlæg fra Østrig.

    • Jan
    • 28. oktober 2016
    Svar

    Flotte landskaber…….bortset fra højderne 🙁

    Ikke 10 vilde Bjerggeder kunne få mig over sådan en hængebro. 🙂

      • Jørgen
      • 28. oktober 2016
      Svar

      Der kan være behov for at holde sig fra højderne, herunder let svingbare hængebroer.

        • Jan
        • 28. oktober 2016
        Svar

        Behov ? Hvad med højdeskræk 🙁 ? Jeg er bare ikke meget for højder; tårne, balkoner, klippe-kanter o.s.v. , så dem holder jeg mig såvidt muligt væk fra. Sjovt nok er det kommet mere og mere med alderen, da jeg jo har været f.eks. Eiffel-tårnet, Notre-Dame, Købnehavns Rådhus Tårn, Ribe Domkirke……emn dety er godt nok mange år siden og da knægten var knægt og “man skulle” op og se det der……men stolt var jeg bestemt ikke. Nu undgår jeg bare de ting.

          • Jørgen
          • 29. oktober 2016
          Svar

          Det blev lige psykologisk nok. Men undgåbehovet, der hindrer højdeskræk, opfyldes ved at holde sig fra højderne. Det er givet vis ikke sjovt med højdeskræk.

    • Eric
    • 28. oktober 2016
    Svar

    Mageløse udsigter! Det ville dog kvie mig at gå over hængebroen – jeg er ret sikker på, at det ville give svimmelhedsanfald.
    For 20+ år siden var vi på bjergtur i Slovenien i juli måned, og en af de lokale havde skistave med. Det undrede os noget, indtil vi skulle ned ad bjergets græsklædte li i regnvejr – det var ekstremt glat.

      • Jørgen
      • 29. oktober 2016
      Svar

      Der er noget at se på i højderne,så absolut. Hængebroen var ganske harmløs at gå på – for mig. I en sådan situation kan man finde ud af, hvad man skal holde sig fra, hvis man ikke ved det.
      Vandrestokke i bjergene er glimrende. Nedad har de en klart aflastende funktion. Og de havde været gode i den situation du beskriver.

  2. Svar

    Ja det er nogle vildt flotte billeder og smukke udsigter!

    Jeg kan godt se en bid af de to mænd, som vedligeholder mekanikken i liften. Det er jo betryggende, at der bliver arbejdet på dem, men det mest betryggende er egentlig at det ser så nyt ud.

    Tænk at I turde gå over den bro!

      • Jørgen
      • 31. oktober 2016
      Svar

      Tak. Ja, det er godt man udstyret vedligeholdes og er relativt nyt. Broen var ganske harmløs at gå over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *