Sommerferie i Østrig. 7. dag–Sportgastein og museum i Bad Gastein

Den sidste dag i Bad Gastein bød på to gode oplevelser. En tur til Gasteinerdalens slutning og museumsbesøg i Bad Gastein.

Af andre danskere på hotellet havde vi erfaret, at Talschluss var ganske spektakulær og altså et besøg værd. Faktisk var nogle danskere der et par gange.

Vi kørte til den korte tur længere ind i dalen, holdt snart til højre, i Böckstein, og betalte en vej- og parkeringsafgift på vist 10€ for at benytte Gasteiner Alpenstrasse, og snart efter kunne parkeres på en kæmpestor parkeringsplads .

Dette var hvad vi så da vi parkerede. Billedet yder ikke naturen retfærdighed. Det var et storslået sted at komme til.

Man kan gå længe før det begynde at gå opad. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at gøre det, hvis man er på de kanter. Vi blev så begejstrede at konklusionen blev at vi hellere ville køre hertil og gå tur 3-4 gange end tage bjergbanen til Stubnerkogel.

I øvrigt var det stadig særdeles varmt i Østrig. Vi havde været heldige. Dagen før vi kom havde regnen stået ned i stænger.

Vi kunne været gået ret frem ved parkeringspladsen, men valgte først at gå til højre. Mod vandfaldet. der anes i baggrunden. Det gjorde kun få.

Den brede vej blev smallere.

Og smallere, men vandfaldet ses stadig.

Der var alperoser at se undervejs.

Stien blev stadig smallere. Pludselig hørte jeg en helikopter. Den bragte forsyninger til en hytte jeg ikke havde lagt mærke til, men den ses som en meget lille, grå klart lige over snefanen længst til højre øverst i billedet.

Helikopteren forsvandt inden jeg fandt stedet med zoom, men her er hytten. Det er Niedersachsenhaus.

På dette billede ses opstigningen til hytten. Vi gik ikke op. To par er lige begyndt at gå opad. De ses på de næste billeder.

Man kan lige finde dem her, og ane zig-zag-stien.

På dette udsnit er de tydeligere. De har vel et par timers opstigning for sig – med mindre de slet ikke skal dertil.

Vi vendte om på et tidspunkt og begav os mod den daldel vi først havde set.

Som så mange steder i Østrig var der også køer her. Jeg lavede en lille video af denne ko alt medens jeg stod på tænkte par Farmer. Jeg håber koen synes om lyden fra klokken.

Som nævnt var det meget varmt, hvilket gav en god begrundelse for at sætte sig i skyggen og vederkvæge sig med en velfortjent øl. Medens vi sad i skyggen fulgte vi en nedadgående kvinde, viste det sig at være, som gik i zig-zag på skråningen overfor. Jeg antager hun var gået ind i den dal vi kom fra og over bjerget. God formiddagstur hvis man bor på de kanter.

Vi gik videre og der var såmænd ganske langt at gå før man ville møde stigningerne i baggrunden. Køerne til højre er små.

Vi gik og gik.

Og valgte vejen til højre.

Pludselig fik vi lyst til at spise frokosten som var i rygsækken – og skyggen under granerne til højre så indbydende ud. Hvorefter vi syntes det kunne være nok i den hede.

Da vi kom tilbage til parkeringspladsen var der en del tiggere. Her er en.

Her er flere.

Turisterne syntes vist efterhånden det var lidt overvældende.

Til sidst en lille video af rislende vand ved parkeringspladsen. Bækken er vist Siglitzbach.

Ingen tvivl om at vi kommer igen, hvis vi igen besøger Gasteinertal.

Efter et hvil på værelset, gik vi en sidste gang til byen – vi ville ind på det lokale museum.

Vi gik som vanligt af en af promenaderne.

Her ses fint nogle af højdeforskellene i byen – kirken viste jeg i et tidligere indlæg på niveau med tagryggen.

Jeg har tidligere nævnt at byen har brug for at genopfinde sig selv og begrænse forfaldet. Det ses tydeligt på badeslottet her.

Badeschloss hedder det, men storhedstiden er forlængst forbi.

Den ærefrygtfulde taknemmelighed har ikke så megen relevans længere.

Lidt efter kunne vi se vores hotel – her midt i billedet. Jeg omtaler det lidt senere.

Foran en anden meget stor bygning stod et hegn, og man kunne bag det se store billeder af berømtheder, der gennem tiden har besøgt Bad Gastein og boet her. Jeg husker ikke lige navnet på hotellet.

På museet kunne man se at badeslottet var stillet til almenhedens frie disposition i 1807.

Danmark havde også sin plads på museet. Gasteiner konventionen, som forholdt sig til hvorledes de efter 1864 fra Danmark erobrede landsdele skulle styres, er vedtaget 14. august 1865.

Håndskriften var udsøgt.

Der er billeder af et par af krigens slag.

Og et kort over tabte landområder.

Da man jo kom på kur i byen, er en vægt en nødvendighed. Her er en udsøgt model af en badevægt.

Der var dejligt køligt på museet. At gå der hele dagen kan nok medføre et behov for at komme ud og blive varmet lidt op. Sådan var det for en af de ansatte, som vi talte med da vi gik. Hun forklarede at de gamle bygninger i byen er fredede og at en væsentlig grund til, at de ikke er sat i stand er grådighed. De nuværende ejere forlanger for mange penge for dem i forhold til den investering, der skal til for at renovere bygningerne. Det er jo efterhånden mange år siden byen er holdt op med at fungere som den institution den var engang. Det ses i høj grad når man færdes i byen. Man må håbe det lykkedes for Bad Gastein at genopfinde sig selv.

Nogle hoteller var velbelagte, fik vi indtryk af, men der mangler sandelig meget. Der må være brug for gode koncepter, som kan gøre det attraktivt for folk at investere og for gæster at komme. Dalen er afgjort et besøg værd.

I øvrigt har jeg læst at man i hine tider byggede højt fordi der var pladsmangel omkring vandfaldet, og det lyder jo ganske logisk.

Da vi gik tilbage, passeredes Hotel Straubinger igen. Det er et trist syn at se hegnet foran.

Forfaldet er så tydeligt her. Hotellet havde været i slægtens eje i 13 generationer til det ikke gik længere.

For os var det ved at være tid til at pakke efter nogle gode, rigeligt varme dage i Bad Gastein, idet vi næste dag forflytter os fra Salzburgerland til Osttirol.

Jeg har nævnt, at jeg ville omtale hotellet vi boede på.

Panoramahotel Pawlik er, formoder jeg, et af de hoteller, der har fundet en måde at fungere på. Vi købte vores all inclusive 5-dages ophold på Happydays.nu . En rabatkode blev anvendt, hvilket gjorde prisen endnu mere fordelagtig. Der var tale om overnatning i dobbeltværelse, morgenmad, suppe til frokost, eftermiddagskaffe med kage (dog ikke på ankomstdagen), aftensmad. Hertil kaffe, te og softdrinks det meste af dagen og øl og vin fra sidst på eftermiddagen. Det hele ad libitum.

Da vi havde bestilt opholdet kom jeg til at nærlæse noget af teksten og, sammenholdt med billederne, kom jeg lidt i tvivl om, hvorvidt vi kunne risikere at få det gnidrede værelse som to af billederne viste, eller det mere fremkommelige som kun vistes på et billede. En forespørgsel hos udbyderen måtte lade en forstå, at det var det store værelse man ville få. Tvivlen nagedes også af noget af teksten på hjemmesiden.

Der var ingen problemer. Og man må medgive Happydays, at man har lyttet til bemærkningerne. Det er ikke længere til at komme i tvivl som tidligere. Nu mangler man blot at skifte det ene billede ud af det gnidrede værelse med senge lidt bøvlet placeret.

Hvis man kan acceptere et lidt ældre hotel, knirkende senge, let vin og øl, kan man roligt tage en tur til Bad Gastein på bo på hotel Pawlik. At der var for varmt på balkonen var der ikke noget at gøre ved.

Faktisk blev vi mere og mere glade for opholdet som dagene gik. Vi kunne godt lide maden, der var hvad tyskerne kalder god, borgerlig mad. Man tog selv og det var meget fint, idet muligheden for at regulere mængden blev fint udnyttet. Vi blev hverken overspiste eller fik for meget at drikke. De fleste synes at udvise samme selvkontrol.

Skulle vi finde på at tage til Bad Gastein igen, vil vi bo samme sted.

Der var 3-4-5 danske par hele tiden de dage vi var der. De fleste var kørende i egen bil, men et enkelt par gad ikke det. De var fløjet til Salzburg via Frankfurt og videre med tog til Bad Gastein, samt til fods ned og op gennem byen. De havde ikke fundet ud af man kunne gå i samme niveau hele vejen eller tage en bus, der holder tæt ved hotellet. Sådan kan man også gøre.

På gensyn i Virgental.