Når man har været i bil til Østrig, må man hjemad igen. For første gang valgtes 2 overnatninger på hjemturen. Turen omtales i 3 indlæg.
I øvrigt har jeg glædet mig over Jytte Hansens kommentar til forrige indlæg. Hun og familien har været en tur i Virgental. Inspirationen har været mine skriverier herom. Det glæder mig i meget højt grad at erfare dette.
Det sidste billede fra Habererhof er dette. Det er taget lige inden vi kører. Der siges farvel og vinkes efter alle kunstens regler. Det er dejligt. Vi er vist holdt op med at blive vemodige ved afsked, men er meget glade over, at vi endnu engang har kunnet være her i en uge.
Vi kører op til Virgen og mod Matrei in Osttirol, igennem den og ud på vejen, der fører os op til Felbertauerntunnellen, hvor 11€ erlægges. Så går det nedad til Mittersill og opad til Pass Thurn og nedad til Kitzbühel og henad til St.Johann in Tirol, forbi Kaisergebirge til Kufstein. Her skiftes retning, idet vi ikke kører ud på motorvejen, da vi ikke vil betale for at køre få km på den. Der holdes til højre i første rundkørsel. Kort efter finder vi den tank vi bruger for at spare lidt på dråberne. Skilte til Kiefersfelden følges let, Inn krydses. Straks på den anden side grænsen gøres holdt for at købe frokost og holde en lille pause. Det tager et par timer at køre ud ad Østrig.
Snart efter køres på motorvejen, som følges til München og Nürnberg og videre mod Würzburg – og med en snak om, at det egentlig er mærkeligt, at vi altid kører den vej hjem. Det ville være lige så fint at køre østover.
Vi har kurs mod kurs mod Schwarzach. Denne lille by ligger tæt ved A3 og A7. Det valgte hotel er Hotel zum Benediktiner.
Dette er ikke hotellet, men var det oprindeligt. Der ligger et nyt og godt hotel lige bagved. Dette gamle Gasthof er nu restaurant.
Modsat ligger et Benediktinerkloster. Det er et enormt kompleks.
Kirken er kæmpestor.
Den er forsynet med 4 tårne.
Der er et fint lille rådhus.
Bækken har givet navn til byen.
Efter en tur frem og tilbage i byen, spistes naturligvis en benediktinerschnitzel. Den var lækker – og det var fritterne faktisk også.
Der var salat til.
Så gik vi lidt mere,
og fandt ud af at der var to byer grænsende op til hinanden. Stadtschwarzach
og Münsterschwarzach. Kirke og kloster ligger naturligvis i denne sidste by.
Der sluttes med et billede af det gamle Gasthofs gavl.
Efter en god nats søvn fortsattes nordpå.
De er så hyggelige, de små tyske Gasthäuser – de forstår ofte at renovere med følelse og forståelse for den gamle stil..
Deri er jeg ganske enig.
De små, tyske byer kan være koncentreret idyl og historie. Når man har tiden til det, er det både fornuftigt og behageligt at tage hjemturen i ro og mag.
Det kan de være, og alderen taget i betragtning, er nedsat tempo at foretrække.
Tænk jeg blev så fascineret af beskrivelsen af køreturen til Felbertauertunnel, at jeg måtte finde det på Google Earth og se hvordan ruten gik. Det kan man godt se ud fra de navne, du nævner.
Der er åbenbart bygget mange alpetunneler.
Ost-tirol Alperne har også vanskeligt passable pas, højere end Alsace, og vistnok også højere end Brennero; men lavere end Mont Blanc området, Rhonegletscheren og Gotthart.
Turen østover kunne være en morsom afveksling, men er længere, så vidt jeg kan se på Google Earth. Men man kunne selvfølgelig godt få noget ud af en visit i Leipzig. Men hvis man kører for at komme hjem, skal man jo ikke besøge Leipzig – det tager vel tid.
Schwarzach derimod var en god oplevelse kan jeg se – flot kirke, en rigtig “imponator” 🙂
Der er mange alpetunneller, men den vi har kørt igennem oftest er nu Felbertauern.
Tidligere kunne man ikke komme til Osttirol over bjerget. Det var derfor et isoleret område.
Vi ville aldrig gør opholde i Leipzig for en overnatning. Dertil er de mindre byer langt mere fremkommelige. Den beslutning traf vi for en del år siden da vi overnattede i Kassel i 40 gr. varme. Rædselsfult. Jeg skal lave et indlæg med lidt videoer du kan muntre dig med at se om Østtirol.