Slægtsforskning kan føre mangt og meget med sig. Således fik jeg på et tidspunkt en kopi af Spise-Reglement for Hammer & Lundby Kommunes Fattigforsørgelsesanstalt. Dette reglement blev vedtaget på et sognerådsmøde i august 1881.
Det er ikke en en spiseplan for en måned. Det er spiseplanen for en uge og for alle efterfølgende uger til planen ændres. Man lærer sikkert hurtigt, hvad man får at spise og drikke.
Morgenmaden består af ½ spegesild med brød, en kop kaffe og en kop varm mælk til børnene.
Frokosten kl. 9 består af brød med smør eller fedt. Dog kun i sommerhalvåret. Der skal sikkert arbejdes.
Middagsmaden kl. 12 er forskellig alle ugens dage. Af formad kan man få så meget som man ønsker, men af kød og flæsk gælder de anførte kvantiteter. Hvis ferske fisk ikke er for dyre kan disse erstatte klipfisk og spegesild. Man kan få brød i ubegrænsede mængder til middagen.
Søndagen byder på suppe på okse- eller kalvekød.
Mandagen står på grød og fisk.
Tirsdagen på kål og flæsk.
Onsdagens mad er bollemælk og stegt flæsk med kogte kartofler.
Torsdagen byder på ærter og flæsk.
Fredagen på vælling og pandekager eller stegt flæsk med brød til.
Lørdagen har øllebrød med en sild og kartofler på menuen.
Midaften kl. 16 består af brød med smør eller fedt – dog ikke i vinterhalvåret.
Nadveren er dagens sidste måltid og er skiftevis mælkegrød og mælkebrød.
Herefter omtales særlige vilkår for de syge.
Det fremgår også, at de voksne får en ½ pot øl om dagen. Børnene får kun øl til måltiderne, ellers vand, de gamle mænd får en snaps brændevin til tør mad 2 gange om dagen.
Endelig fremgår det, at alle lemmerne helst skal spise i forening i den fælles spisestue.
Lidt om mål og vægt:
Kvint = 5 gram.
Pægl = 1/4 pot, ca. 2,4 dl.
Pot = 1/32 kubikfod svarende til 0,9681 liter.
Kande = 2 potter.
Hvis det er lettere at læse spisereglementet på anden vis, er det herunder muligt at downloade det i en PDF-fil:
Menuen udløser næppe Michelinstjerner, men de har da vist ikke sultet. Værre var nok de ydmygende omstændigheder med tvang. For et par år siden besøgte vi Svendborgs gamle fattiggård (nu museum), og det var tæt på, at vi skammede os. Museet er hermed anbefalet.
Nej, jeg tror ikke man sultede, men måske var det heller ikke de sundeste måltider der blev serveret.
Tak for henvisningen til museet i Svendborg. Disse vilkår kan man også få indtryk af i Hans Gregersens bog Underdanmark – livet på samfundets bund. Det er ikke så længe siden vilkårene var barske for mange mennesker her i landet.
Jeg er glad for, at jeg ikke skal/skulle spise der, da jeg ikke er så meget for hverken fisk eller bollemælk.
Det er godt du har lavet muligheden for at downloade som PDF, for det er meget svært at se.
Nu skriver Eric om museet i Svendborg. Dem er jeg i anden anledning i kontakt med, så du får lige dette link: https://forsorgsmuseet.dk/
Der var sikkert ikke plads til kræsenhed dengang. Fint at FDF-filen virker. Tak for linket til forsorgsmuseet.dk.
Nej, de sultede ikke, og denne forsørgelse må trods alt være så meget bedre end dengang, fattiglemmer i landdistrikterne skulle forsørges af gårdene – en tjans, som gik på skift mellem gårdejerne og som kunne være af meget forskellig karakter. Nogle var gode, andre så det som en sur pligt og var ikke særlig rare mod de arme mennesker.
Jeg har aldrig ment, at “de go’e, gamle dage” var gode. Tværtimod.
Nej, livet har ikke været en dans på roser når man ikke kunne klare sig selv, og ej heller når gårdmændene syntes folk var til besvær.
Måske er det snarere aspekter ved de gode, gamle dage, der huskes som gode, og ikke helheden, får din bemærkning mig til at tænke.