Hvad måtte øjet skue foran Københavns Rådhus i dag? En hestesporvogn og en gammel bus. Mon hesten var levende? Nej, det var den ikke.
Anledningen til, at man har placeret disse gode genstande fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm foran Rådhuset, er at Sporvejshistorisk Selskab har 50-års jubilæum. Det er der god grund til at fejre.
Det gøres med en udstilling i rådhushallen fra 11. – 21. februar 2015. Se åbningsider ved at følge linket – de står på plakaten i højre hjørne.
Nej hvor er det fint! Det er sørme da fra en meget svunden tid. Det er sjovt at tænke på, at omnibusserne blev trukket af heste i en ikke så fjern fortid.
Ja, det er lidt sjovt at se de gamle løsninger på transportproblemer.
Det lyder spændende – tak for tippet om udstillingen! Jeg kunne også have lyst til at se Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Velbekomme. De kan i den grad anbefales til se museet med barnebarnet senere på året.
så skulle jeg alligevel være gået den vej i eftermiddags, de stod der ikke i morges, men flotte er de.
De er flotte – og det kan sikkert også svare sig at gå ind.
Det var nu så hyggeligt, dengang København havde masser af sporvogne – jeg elskede at køre i dem!
Så må du et smut til museet!
For mange år siden, mens ungerne stadig var børn, stod vi foran Sporvognsmuseet og ville ind. Tænk så var der lukket. De senere år har vi talt om det mange gange, men har endnu ikke nået det, men det gør vi nok en dag, hvis det bliver vigtigt nok.
Faktisk er det sjovt at genopleve – lyde og det hele.
Det er også godt at vide at Sporvognshistorisk Selskab ser fremad og også kender til de nye sporveje i Rom (nederst på siden hvortil der er link) og at de interesserer sig for trafikpolitik! Det er egentlig ikke så mærkeligt, at når en by har levet med en så markant offentlig transport som sporvognene var, så huskes det og der sammenlignes med andre byudviklinger 🙂
Forleden blev jeg lidt nervøs, da jeg overvejede om jeg kunne finde vej med busruterne i København (de fleste er jo ændret markant i forhold til det ret stationære mønster jeg husker fra begyndelsen af 60’erne).
Ja, lad os håbe museet får 50 gode år til – og derefter endnu flere. Måske med et bredere trafikpolitisk fokus.
Jeg kører sjældent med bus, men det burde kunne lade sig gøre at finde ud af. Hvis man forbereder sig en smule.