Solen går ned et sekund eller to senere i dag end på den dag den går tidligst ned i løbet af året. Det kan naturligvis ikke registreres, og egentlig betyder det ikke så meget sådan en lørdag i december som denne. Man skal bare sørge for at kom ud i tide, hvis man vil ud medens det er lyst.
Det har været koldt vejr, men stille og med solskin det meste af dagen.
Man kunne tage til trængsel og alarm – eller lade være. Her faldt valget på en eftermiddagstur til Staunings Ø. Vandet var næsten spejlblankt. Sigtbarheden var fortrinlig. Der stod en skybræmme bag Københavns profil med Amagerværket som den markanteste bygning.
Mågerne og alle andre fugle nød vejret. Stranden var fast og god at gå på. En del havde fravalgt trængsel og alarm til fordel for denne udsædvanlige naturoplevelse i december.
Solen stod lavt og blændede når man gik i dens retning. Når man vendte sig om, og øjnene skulle vænne sig til et anderledes lys, blev det næsten mørkt. Det fortog sig hurtigt. Nydelsen var betydelig.
Det skulle også blive godt vejr søndag. God tur skulle den indbefatte en naturtur.
Det var da også et fantastisk vejr i går!
En af os går ikke særlig langt i øjeblikket, så der prioriteres, men Staunings Ø er næsten altid et besøg værd i godt vejr.
Det var det. Håber sædvanlig mobilitet snarest indfinder sig igen.
Du er altså skrap med et kamera. Meget smukt billede.
Tak. Det var i øvrigt mobilen jeg brugte.
Det har været fint vejr i dag, så vi har kombineret trængsel og alarm med naturen. Det kan nemlig også lade sig gøre.
Selvfølgelig kan man kombinere trængsel og alarm med natur. Fik ikke lige tænkt på det.