Læsere af bloggen vil vide, at Staunings Ø er en med børnebørnene hyppigt besøgt lokalitet. Der skal fodres måger og ænder (indlæg følger) og der skal leges i sandet, findes muslinger og se på landskabsmæssige ændringer. Begge børn huskede fint de store tangmængder der lå på stranden sidste gang og også hvorledes havet havde gravet en del sand væk. Vi skal også mod syd og se på om der er landfasthed mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle.
Her ses en følge af havets indvirkning. Det tager tid at fylde sand op igen.
Fornemmelsen af vådt sand nydes for første gang i år – omend vandet vist var lidt koldt.
Roserne blomstrer fint.
Et par krager har fundet et spisekammer. Lige til højre i billedet begynder indløbet mellem ø og revle.
Det ses tydeligt her, og der er i øjeblikket ikke langt mellem Staunings Ø og Ølsemagle Revle.
Her ses landskabet lidt mere mod højre – og da jeg kom hjem opdagede jeg det hvide parti i baggrunden mellem lokaliteterne. Mon der er ved at ske en sådan ændring at landfastheden bliver dér? Det må vi se på næste gang.
Der er altid noget nyt at se – ved stranden, og andre steder, for det skarpe øje, den ihærdige iagttager. At du havde kamera med gør det muligt for os andre at være lidt med, at få et “kig over skulderen” 🙂
Kysten forandrer sig, men det ved du jo alt for godt. Jeg har nu næsten altid kameraet med til Staunings Ø og fint at andre kan se med.
Altid skønt at udforske, og med børn er det endnu bedre.
Netop.