Sidst jeg var på de kanter, var der sket en markant ændring – Staunings Ø og Ølsemagle Revle var blevet landfaste. Det skrev jeg om her.
Vi var 4 der gik en god tur lørdag formiddag – 2 timer og 12500 skridt i sand. Det var godt.
Jeg havde et kamera med der bedre kunne illustrere forbindelsen end jeg kunne sidst – se billeder herunder.
Det er Staunings Ø i baggrunden.
Her er det Ølsemagle Revle i baggrunden.
Der var frisk luft og sol.
Vinden sørgede for at plantedele lavede mønstre i sandet.
En vandkalv havde forvildet sig ud til salvandet af ukendte grunde. Den var levende.
Det var hornfisken ikke.
Tak for nye og meget illustrerende billeder.
Det bliver ikke i denne weekend, men jeg kunne godt forestille mig at lokke John med ud og gå denne tur.
Er det en hornfisk? Jeg tror det er en sværdfisk 🙂
Billedet af den lille plantedims, der tegner i sandet, er godt set.
Det var dejligt at gå turen – og det kan selvfølgelig anbefales. Når jeg skriver hornfisk er det fordi jeg har en fordom om at sværdfisk er kæmpestor – så jeg må hellere studere zoologien igen.
Heisann!
Ja naturen lar seg ikke kue – egentlig!
Dette ga deg fin anledning til å ta noen flotte bilder å dele med oss, gledelig ;:OD)
Nej, naturen kues ikke, den flytter på sig.