Dette er beretningen om rejsens første del – fra Roskilde til Brandenburg an der Havel.
Det må være på tide at berette om sommerferien 2013. Sidste år blev jeg ikke helt færdig med at beskrive, hvorledes ferien var forløbet. Derfor nøjes jeg med i år at finde nogle emner frem og skrive en historie om dem.
Det første emne er bilturen til og fra Østrig, nærmere betegnet Virgental i Østyrol eller Osttirol, som de selv vil skrive det.
Vi var i Virgental første gang i 1994. Siden er det blevet til så mange ture til dette smukke sted, at jeg ikke har styr på, hvor mange gange vi har været der.
Det var planen at overnatte i Merseburg og derfor var indkøbt en færgebillet til Gedser – Rostock. Forinden besluttedes det dog at gøre den første dags køretur kortere, og da vi har overnattet i Stendal flere gange, valgtes byen igen (Hotel Garni Am Uenglinger Tor). Sædvanligvis kender jeg ruten, der skal køres på forhånd eller har skrevet korte notater om vejnumre og byer, så det er let at finde frem.
Det var anderledes i år. Jeg var blevet udstyret med min første GPS. Sådan et apparat skal man naturligvis lære at kende – hvilket skete på den hårde måde. Den første af to fejl jeg begik var ikke at være opmærksom på at vejviseren var indstillet til at finde den korteste vej. Den anden fejl var ikke at have hæftet mig ved det rette bynavn ved afkørslen fra motorvejen.
Følgelig blev vi sendt den modsatte vej. Det gjorde egentlig ikke så meget, bortset fra at der var en del mindre veje at køre på. Efter en tid dukkede der da også et skilt op til Tangermünde og Stendal. Herligt. Bortset fra, at næste gang skiltet kom igen var der sat et stort rødt kryds over det. Og der var ingen biler, der kørte den vej.
Pokkers. Ind på et autoværksted og spørge, hvad det handlede om. Broen over Elben var spærret. Årsagen var de meget kraftige regnmængder, der var faldet over Tyskland i juni (vi kørte den 20.) og de voldsomme oversvømmelser, der fulgte. Hvis vi ville til Stendal var der to muligheder. Den ene ville vare 2½ time. Det ville den anden også. Lige netop den oversvømmelse og brolukning havde jeg overset.
Hm. Tænke. Var der et hotel i byen vi var i? Det var der, men vi fandt det ikke. Der var ikke langt til Brandenburg an der Havel, hvor jeg vidste der måtte være en del hoteller. Vi fandt Axxon – og overnattede der. Det lod sig gøre at afbestille værelset i Stendal kl. 16, således at den udgift blev sparet.
Temperaturen var 34 grader C.
Efter et hvil- det havde trods alt været en hård tur – kørte vi ind til byen, parkerede og gik lidt rundt.
Rådhuset i den gamle bydel – med Roland som vagt.
Sulten meldte sig og Trattoria Jassi (Plauer Strasse 17) blev valgt. Det var varmt at spise, men regningen på 15€ kunne man ikke klage over. Kvaliteten var fin – og de havde pizzaer i forskellig størrelse.
På tilbagevejen kom vi forbi Plauer Torturm. Der var ikke energi til ret meget udforskning af byen.
Tilbage til hotellet, tidligt til ro – og ved midnatstid blev det tordenvejr som aldrig set før. Det varede små tre timer inden det var helt ovre. Det lynede, bragede, blæste og regnede så det ville noget. Det var vist det samme tordenvejr Danmark fik fornøjelse af den 21. juni.
Så sov vi igen.
En GPS kan komme med mange sjove forslag – det ved vi af erfaring. Skriver du en form for rejsedagbog, så du kan huske stednavne og ruter? 34 grader ville for mig ære noget over det behagelige.
Ja, den skal vist blot bruges vejlednede med mindre man skal finde et bestemt sted i en by. Jeg skriver lidt, men ikke om ruten. Det er prøvet så ofte, at jeg stort set ved hvor byerne ligger. Jeg bruger billeder som dagbog. Der var rigeligt varmt den dag.
Jeg sidder på bagsædet og venter spændt. Skal vi have redningsvest før vi krydser Elben? Blev GPS’en lynnedsmeltet? Videre!
Dejligt du er med. Redningsvest overflødig. GPS’en blev hverken nednedsmeltet eller fik hedeslag, men den blev omstillet til hurtigste tur og jeg lærte at vide hvor jeg skal hen. Videre i morgen.
Hehe … der kan være en utrolig tidsforskel på korteste og hurtigste rute … den korteste kan være næsten lige så lang som den hurtigste, men kan være helt uforholdsmæssigt meget mere længerevarende.
Når man først har lært sin gps at kende, synes jeg, den er svær at undvære – men jeg ville aldrig kunne undvære et papirkort på ferierejser, for jeg vil have mulighed for at få det store, forkromede overblik.
Det er altså et lidt underligt sted, Roland har valgt at placere sin dolk, synes jeg …
Der var kun ganske få km. forskel, men også en lukket bro. Jeg er blevet godt tilfreds med gps’en og tror den en virkelig hjælpsom i byer.
Lige så mærkeligt som dolkens placering er husløget på hans hoved.
Det er smukke bygninger, I har set, somme tider undrer man sig om danske byer helt har forstået hvor vigtigt det er at der ikke kun er høje moderne huse 🙂
Jeg har det med at se på bygninger på en anden måde ude end hjemme.