Østrig tur–retur sommeren 2016

Årets bilferie gik atter til Østrig. Måske var det sidste gang vi selv kører så langt. Der er bedre at stoppe inden grænsen nås end når den er passeret.

Enzian

Læserne af denne blog vil næppe blive det mindste overraskede over, at ferien i denne sommer atter har været en tur i egen bil til Østrig.

Første ophold i Østrig var 5 dage i Bad Gastein, hvorefter turen gik videre til Virgental, som så ofte før i de sidste 21 år. Første sted sås mange danske biler, i Virgental ingen. Ubegribeligt at ingen (næsten ingen) finder dertil.

Turen begyndte lørdagen efter midten af juni og sluttede den første mandag i juli. Jeg tænker at skrive et lille indlæg om hver dag.

Vi kørte i alt 3090 km., hjemturen var på 1313 km., udturens længde har jeg glemt, men i opholdsperioden kørte vi ca. 450 km. Det er noget af en strækning uagtet to overnatninger hver vej. Det nærmere sig at bilture skal være kortere, men der er også ved at være grund til at overveje, hvad man skal og ikke skal for så vidt angår rejser. Hvis vi skal til Virgental igen (og det kan nu ikke udelukkes) er det en mulighed at flyve til München og køre videre i en lejet bil.

Det trænger sig på, at det der skal nås skal nås inden det er for sent, hvorfor dette med at man engang skal dit og dat ikke længere har samme gyldighed som da man var yngre.

Vi havde dage med endog meget varmt vejr, var ikke plaget af regn af betydning og vejret erindres af have været bedre i år end i de sidste mange år generelt set.

I hele perioden gik vi ca. 250.000 skridt, en enkelt dag over 30.000. En anden dag brugtes 20.000 skridt til at gå 650 højdemeter op og ned. At opturen varede 5 minutter længere end sidste år gør ikke så meget, når det lader sig gøre på ca. 2½ time.

Det er dejligt at være hjemme igen. Der er mange hindbær i haven, sneglene har ædt alle squash-planter med en enkelt undtagelse og græsset er ikke vokset helt urimeligt. Det mærkes i øvrigt, at det har været fint at være fri for at høre danske nyheder i en periode. Sproglige mærkværdigheder lader sig straks høre, når man har fået gang i kukkeren. Fx oplystes det, at de islandske fodboldspillere, der ved hjemkomsten skulle køre i bus fra lufthavnen til hovedstaden, skulle “skifte i åben bus”. Om det var tøj de skulle skifte i den åbne bus, meldte historien intet om. Nå, men det vænner man sig vel til igen.

Billedet  er af en klump enzian. De små blå blomster er ikke til at stå for.

Tags: , , , , , ,
Forrige post

Østrig tur-retur. 1. dag til Stendal

Næste post

Dansk anno 1550

Comments

  1. Svar

    I kommer da til jeres elskede Virgental mange gange endnu! I er, om ikke unge, så i hvert fald friske, og I har tiden til at lade transporten tage lidt længere tid, så tre overnatninger i stedet for to, måske? John og jeg har talt om at køre til Østrig næste år … vi kan jo aftale at mødes i Virgental 🙂
    Men det er da rigtigt, at vi ikke taler så meget mere om ‘engang skal vi …’, men mere ‘vi kan nu, så lad os gøre det nu’.
    Nogle siger ‘islændere’ om islændinge. For mig er en islænder en hest eller en sweater!
    Jeg ved godt, at det ikke er forkert at sige islændere om personerne deroppe, men det skurrer altså i mine ører 🙂

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Måske, måske ikke. Kommer man til Virgental, kommer man der for at gå, og det kan vi, men det er efterhånden hårdt arbejde at bestige bjerge. Det kunne være fint at mødes i den smukke dal.
      Jeg har samme fold som du til islændere og islændinge..

        • Jørgen
        • 5. juli 2016
        Svar

        … forresten kan man tage en taxa op til flere hytter!

  2. Svar

    Det bliver spændende at læse om jeres Østrigstur. Vi har endnu ikke været den vej, men det står på listen, og det ser ud til, at Virgental er fint, både mht. vandring og til danskere 😉

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Virgental er et herligt sted, hvis man har trang til at gå op og ned. Det kan vi ikke længere i samme omfang som da vi begyndte, hvor vi dagligt kunne tage en ordenlig tur. Skal man dertil er det lidt i den retning man går efter. Man må gøre arbejdet selv, uagtet der er mulighed for at tage taxa op eller bjergbane.Gør man det belønnes man rigeligt.

  3. Svar

    Man bliver vanedyr. Der er steder og mennesker, man holder af, og det er helt legitimt at vende tilbage. Og hvorfor skulle man ikke det, når der er al mulig grund? Tog eller fly til München lader sig arrangere, hvis man helst ikke vil køre selv.

    Ser frem til dagbogen 🙂

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Det har vi været længe hvad Virgental angår, men tager også gerne andre steder hen. Faktisk er det på nogle tidspunkter billigt at flyve til og fra München, og man har jo noget at gøre godt med når man bruger overnatninger frem og tilbage.

  4. Svar

    Velkommen hjem.

    Der lyder til at være skønt – og noget for alle sanser – i Virgental. Også jeg kender til Østrig som det perfekte sted at vandre. Det kan I jo mange år endnu. Jeg synes, det er en rigtig god idé at flyve til München, for det er vel ikke meget, man går glip af ved at sidde bag et rat.

      • Jørgen
      • 5. juli 2016
      Svar

      Tak.
      Virgental er øjeguf og guf for andre sanser. Naturen er fin. Nej, der er ikke meget at gå glip af ved at køre selv, men man kommer dog frem i et mere adstadigt, men også krævende tempo.

  5. Svar

    Jeg er også betænkelig ved længere ture. Sidste og forrige år klarede jeg små ture på 220 km, (Nordsjælland til Falster) med pause undervejs – gerne 2 pauser – men så tager det jo længere tid. Hvis jeg skal køre 1300-1400 km må jeg sove nogle gange som I gjorde.

    Min optimisme er stor, dog ikke så stor som Ellens, man bliver helt træt af at læse hendes kommentar … men det er jo opmuntrende.

    Det var mange skridt og en god højde-tur, det er rart at høre om. Smukke blomster – glæder mig til andre billeder fra Virgental, der må være et besøg eller 100 værd.

      • Jørgen
      • 8. juli 2016
      Svar

      Man gør klogt i at kende sine grænser, når man kører i bil. Pauser er nødvendige.
      Vi går vel ale til makronerne på hver vores måde!
      Vi fik brugt en del kræfter, enzian er smuk og der kommer flere blomsterbilleder. Virgental er besøg værd uanset antal gange.

  6. Svar

    Virgental er skrevet på listen til mulige vandreture, når vi forhåbentlig kommer til Østrig igen på motorcykeltur. ja, hvornår må man stoppe med det, man i mange år har gjort eller finde andre måder at gøre det på?. Vi snakker om det i forhold til motorcykel, men jeg håber min mand har mod på det nogle år endnu 🙂

      • Jørgen
      • 8. juli 2016
      Svar

      Virgental vil man ikke fortryde at besøge og vandre i. Det er det man skal i den dal.
      Håber i får gode ture på to hjul fremover.

    • Pia
    • 6. juli 2016
    Svar

    Det er bare med at nyde det man kan, og har lyst til, så længe det er muligt. Hvis jeg selv kunne bestemme, ville jeg tage biltoget og have min egen bil med. Biltoget er en oplevelse i sig selv også.

      • Jørgen
      • 8. juli 2016
      Svar

      Det er nemlig rigtigt.
      Biltoget er en mulighed – tak for det. Så er der egen bil, flyve og leje bil, tage toget og leje bil og tage ege bil med biltoget. Der er jo i realiteten mange muligheder.

  7. Svar

    Ja det er om at nyde og opleve mens man kan, og det kan I jo stadig begge to, måske lidt langsommere og ikke med helt så mange skridt 🙂

      • Jørgen
      • 8. juli 2016
      Svar

      Det er det nemlig – og vi kan meget endnu, men måske er der også andre ting og sager man skal medens tid er.

  8. Pingback: Østrig tur-retur. 1. dag til Stendal | Kort og godt

  9. Pingback: Østrig tur–retur. 2. dag fra Stendal til Landshut | Kort og godt

  10. Svar

    Der er jo hverken gold ørken eller stopforbud mellem DK og Virgental, så det er blot at finde et par af de 1000 herlige steder undervejs.

    Jeg personligt ville nok gense Celles bindingsværkshuse og tage en overnatning dér efter et godt måltid i den gamle bymidte.
    2. dagen ville jeg gense forsøgsstationen i Limburgerhof ved Mannheim, hvor jeg i sin tid skrev hovedopgave. Der er nogle skønt beliggende små overnatningssteder med tilhørende gode traditionelle retter i omegnen.
    Mon man så ikke kunne tage det sidste taw på 3. dagen og føle, at man var fremme uden at være mørbanket?

    Men den der med at leje en bil er nu heller ikke så ringe. Vi klarede Portugal på den måde. To år før Sydspanien på samme vis.
    Det er rørende billigt at leje en lille bil i forbindelse med køb af flybilleter.

      • Jørgen
      • 20. juli 2016
      Svar

      Enig – og det er jo sådan set også det vi gør. Vi kunne godt gøre ophold i Celle og gense byen. Mannheim har vi vist ikke besøgt, men jeg forstår fint at du gerne vil gense steder.
      Enig i der stadig er muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *