Årets bilferie gik atter til Østrig. Måske var det sidste gang vi selv kører så langt. Der er bedre at stoppe inden grænsen nås end når den er passeret.

Læserne af denne blog vil næppe blive det mindste overraskede over, at ferien i denne sommer atter har været en tur i egen bil til Østrig.

Første ophold i Østrig var 5 dage i Bad Gastein, hvorefter turen gik videre til Virgental, som så ofte før i de sidste 21 år. Første sted sås mange danske biler, i Virgental ingen. Ubegribeligt at ingen (næsten ingen) finder dertil.

Turen begyndte lørdagen efter midten af juni og sluttede den første mandag i juli. Jeg tænker at skrive et lille indlæg om hver dag.

Vi kørte i alt 3090 km., hjemturen var på 1313 km., udturens længde har jeg glemt, men i opholdsperioden kørte vi ca. 450 km. Det er noget af en strækning uagtet to overnatninger hver vej. Det nærmere sig at bilture skal være kortere, men der er også ved at være grund til at overveje, hvad man skal og ikke skal for så vidt angår rejser. Hvis vi skal til Virgental igen (og det kan nu ikke udelukkes) er det en mulighed at flyve til München og køre videre i en lejet bil.

Det trænger sig på, at det der skal nås skal nås inden det er for sent, hvorfor dette med at man engang skal dit og dat ikke længere har samme gyldighed som da man var yngre.

Vi havde dage med endog meget varmt vejr, var ikke plaget af regn af betydning og vejret erindres af have været bedre i år end i de sidste mange år generelt set.

I hele perioden gik vi ca. 250.000 skridt, en enkelt dag over 30.000. En anden dag brugtes 20.000 skridt til at gå 650 højdemeter op og ned. At opturen varede 5 minutter længere end sidste år gør ikke så meget, når det lader sig gøre på ca. 2½ time.

Det er dejligt at være hjemme igen. Der er mange hindbær i haven, sneglene har ædt alle squash-planter med en enkelt undtagelse og græsset er ikke vokset helt urimeligt. Det mærkes i øvrigt, at det har været fint at være fri for at høre danske nyheder i en periode. Sproglige mærkværdigheder lader sig straks høre, når man har fået gang i kukkeren. Fx oplystes det, at de islandske fodboldspillere, der ved hjemkomsten skulle køre i bus fra lufthavnen til hovedstaden, skulle “skifte i åben bus”. Om det var tøj de skulle skifte i den åbne bus, meldte historien intet om. Nå, men det vænner man sig vel til igen.

Billedet  er af en klump enzian. De små blå blomster er ikke til at stå for.