Efter en god morgenmad og indkøb af 6 flasker Frankenvin fra en lokal vinbonde, som havde en aftale med hotellet, kørte vi fra Schwarzach. Straks var vi på A3 og kort efter på A7.
Der holdes pauser undervejs, men jeg husker ikke hvor dette billede er fra. Fra turen er der to oplevelser, der skal omtales.
Den første var en kø. Straks efter vi havde forladt A7 for at køre videre på A1 lidt syd for Hamburg, så vi en angivelse, der tydede på en kø, men jeg var ikke hurtig nok til at komme af en afkørsel, så vi måtte tage den ca. 1 time lange kø med. Det gik langsomt, og den var særlig drilsk fordi 4 spor skulle komprimeres til 2. Forhindringen var et par cementblokke i ydersporet på den 3-sporede motorvej, og det var hvad det var, men lige netop der hvor de var anbragt var en flittigt brugt tilkørsel. Derfor blev 4 spor til 2. Ondsindet var det sådan en stærkt trafikeret søndag eftermiddag at udføre det job, der burde være henlagt til nattetide.
Den anden oplevelse var et derefter forekommende regnvejr. Det var feriens kraftigste og det var næsten ikke muligt at køre.
Nå, men vi kom frem til Bad Oldesloe (før Lübeck) og blev inlogeret på Hotel Hinz, der vist er under renovering. Vores værelse var i så henseende også trængende. Det var blevet tørvejr og fint at gå tur i byen, som man roligt kan besøge hvis man kommer forbi.
Byen har naturligvis et rådhus.
Trave løber gennem byen og er med til at gøre den ret charmerende.
Som det også ses her.
Der er gamle gader og huse at se på.
Og mere flod.
Et torv.
Og en anden gade.
Så skulle vi blot sove en nat til før vi var hjemme igen.