Tag-arkiv: banedanmark

Uge 9 2019

På Køge station har man nu sat elmaster op og trukket køreledninger, således at fremtidens el-tog kan køre via såvel Ringsted som Næstved, når de – via Køge Nord station – kommer fra København. Det er godt med valgmuligheder, skulle der ske noget på den ene af strækningerne, som hindrer togdrift i en periode.

Jeg får nyhedsbreve fra Banedanmark for at følge lidt med i hvorledes det går med den nye bane København – Køge – Ringsted. Af seneste nyhedsbrev fremgår at banen åbner i maj. Det fremgår også, at der bliver en del problemer (kaldet udfordringer) for pendlerne på Sjælland mv. i den kommende tid, idet mange sporarbejder mm giver begrænsninger i togdriften. Men – det bliver bedre engang. Og arbejderne udføres for at “modernisere og fremtidssikre de sjællandske jernbanestrækninger til at imødegå fremtidens behov”. Det må man glæde sig over. Det citerede illustrerer i øvrigt brugen af pendulordet imødegå. Hensigten er vel at imødekomme fremtidens behov ved aktiviteterne, og det kan altså angives ved brugen af ordet imødegå.

Martsviolerne tog forskud på foråret ved at blomstre på vinterens sidste dag, den 28. februar. Der er sikkert ikke noget at sige til det med det forårsagtige vejr de sidste to uger har budt på – med tangering af varmerekorden fra 1990 på 15,8°. Mon ikke varigheden af det milde vejr er meget usædvanligt?

Uge 9 i punktform:

  • I artikel i Berlingske tales onsdag og torsdag om ‘ungdomspartiet’, jf sidste uge. Har jeg misforstået noget? Åbenbart. Ordet er optaget i Den Danske Ordbog i 2018 og angives at være en politisk organisation … Jeg bøjer mig for dette sproglige makværk.
  • For første gang nogensinde har jeg siddet i bilen medens den blev vasket. Det var som et kort skybrud.
  • Hurra – nu har jeg lært at ° er Alt 248.

Banesprog

Forleden tilbragtes en smule tid på Køge station inden toget mod Roskilde skulle afgå.

Tiden brugtes til at studere en informationssplakat fra banedanmark. Den indeholdt den information, at banedanmark “1-års justerer” et eller andet.

Den underlige formulering krævede nogen tankevirksomhed. At udgrunde betydningen heraf var lidt vanskelig, men efterhånden gik det op for os, at man for ca. et år siden skiftede nogle spor ud på s-banestrækningen. Det måtte med andre ord betyde, at man efter et årstid skulle justere de skinner, der måtte have forskubbet sig en smule i løbet af det første år efter ibrugtagningen, således at togdriften kunne foregå endnu mere gnidningsfrit end før justeringen.

Det banedanmark gerne ville fortælle var altså, at man etårsjusterer nye skinner, hvilket jo er glimrende. Men hvorfor man komplicerer forståelsen heraf ved at kalde fænomenet “1-års justerer” er ikke så ligetil at forstå, især ikke når man på hjemmesiden formår at udtrykke det samme umiddelbart begribeligt.

Når jeg nu var på hjemmesiden, kiggede jeg mig lidt omkring, og kunne forstå, at man rammer elmastefundamenter, bl.a. på den nye bane mellem København og Ringsted. Det overraskende var, at man med rambukken ikke nedrammer, men rammer disse fundamenter.

“Vi rammer de sidste tre mastefundamenter …”. Man må håbe man rammer.