Ingen kan vist være i tvivl om, at det i går var 25 år siden Berlinmuren faldt. Efter 28 år.

Det er naturligvis fejret på behørig vis.
Når overskriften hedder som den gør, refererer det til en TV-film jeg så på ARD forleden aften.
Filmen, Bornholmer Strasse, var meget spændende. Den omhandlede tiden fra Schabowski på TV sagde at grænsen ville blive åbnet, ikke i morgen kl. 4, men med det samme, til bommene blev åbnet kl. 23.32.
Hovedpersonen forestillede oberstløjtnant Harald Jäger, der havde vagten ved grænsen den aften. Han fik ingen ordrer, men var overladt til sig selv (stort set) og sin dømmekraft.
Man fulgte det psykologiske drama det nødvendigvis er, når det man har troet på i 40 år, forsvinder på få timer.
Fra de første mennesker stod ved grænsen efter at have hørt Schabowski til der var helt fyldt op. Det lod sig ikke gøre at vedblive at give nogle få mulighed for at komme ud ad gangen (ved i øvrigt at stemple i deres pas så nogle blev ekspatrierede og andre ikke), dertil var presset for stort – og løsningen blev at bommen blev åbnet.
Skulle du falde over filmen, kan det anbefales at se den.
Næste gang jeg skal til Berlin, er der to ting på programmet allerede nu. Et smut til Bornholmer Strasse og en tur med sporvognslinje 68. Det sidste har været bestemt længe.