Tag-arkiv: Beslutninger

Når beslutningers begrundelse er gået i glemmebogen,

er det sandsynligt, at beslutningerne trænger til et eftersyn.

Modlys

Det kommer sig af, at Mads Sixhøj i Business i Berlingske i klummen Mine penge (9. januar 2015), skriver om sine oplevelser ved at ville købe et månedkort til en enkelt zone. Det kan man nemlig ikke.

Han foretrækker normalt at cykle på arbejde, men i januar har han valgt at tage Metroen få stoppesteder og indenfor samme zone. Det ville koste 15 kr. pr. tur, hvorfor han undersøgte hvad et månedskort koster. Det kunne gøres billigere, men det kunne kun lade sig gøre at købe et dækkende to zoner.

Journalisten ville gerne vide, hvorfor han skulle betale for to zoner når behovet kun var en, idet det burde kunne fås til det halve.

Det lykkedes ikke at få en forklaring på, hvorfor det er sådan. Det har været sådan længe, var et af svarene han fik ved henvendelse til DSB, Movia og Metroselskabet.

Ingen kunne med andre ord give en forklaring indeholdende en begrundelse for beslutningen i sin tid.

Jeg kom, ved læsningen af klummen, straks til at tænke på en historie jeg muligvis har omtalt før, men den tåler gentagelse. I Vestre fængsel blev alle vaskekummer fyldt med vand inden sengetid. En dag spurgte en eller anden: “Hvorfor fyldes vaskekummerne med vand inden sengetid?”. Ingen kunne besvare spørgsmålet, idet beslutningen var så gammel, at ingen nuværende ansatte kendte dens oprindelse. Beslutningen var sikkert god da den blev truffet, men måske var den efterhånden forældet. Hvem ved?

Måske er det det samme med månedkortet til mindst to zoner uagtet behovet kun er til en.

Billedet har forresten intet med sagen at gøre.

Beslutningers ligegyldiggørelse

Et par informationer i TV i går fik mig til at tænke på det fænomen, at nogle beslutninger viser sig at være ligegyldige beslutninger. Det bliver beslutninger, når de ikke tages højtideligt og afløses af andre, måske endda “hjemmelavede” beslutninger.

Fænomenet blev betegnet sådan af en kollega for mange år siden. Man kunne ikke vide om beslutninger truffet af samarbejdsudvalget ville blive udført, idet man kunne se den udbredte adfærd, at man sagde ja til en beslutning, men mente nej. Ingenting skete nemlig. En ny beslutning blev truffet (sikkert lidet bevidst) om at den trufne beslutning var ligegydig. Derfor fulgte ingen handling eller en anden end den relevante handling.

Jeg så det på arbejdspladsen, og jeg så det utallige gange, da jeg som selvstændig beskæftigede mig hermed. Og jeg gør det selv.

Der er sikkert mange forklaringer på, at det er sådan. Fx hvis en medarbejder ikke forstår beslutningen, vil der være en tendens til at gøre som man selv synes. Eller som man lærte af far og mor i sin tid.

Det ene eksempel fra i går drejede sig om OW Bunker. Firmaet havde en beslutning om ikke at købe mere end 100.000 tons olie ad gangen. Denne beslutning viste sig ligegyldig, idet en eller anden købte 1.000.000 tons olie på en gang. Den der gjorde det – eller gav tilladelsen – må vel være den ansvarlige for den ændrede beslutning og ledsagende handling.

Det andet eksempel er knyttet til dødsfaldet på et plejehjem, hvor en kvinde døde som følge af fiksering i bælte. Som jeg forstår det er der truffet tydelige beslutninger om, hvorledes man skal agere, hvis der er brug for at anvende fiksering. En eller flere traf beslutning om at de trufne beslutninger om fremgangsmåder var ligegyldige. Nogle er fyret af den grund.

Der er, desværre, kun grund til at tro at beslutningers ligegyldiggørelse atter viser sig om nogen tid.