er det sandsynligt, at beslutningerne trænger til et eftersyn.
Det kommer sig af, at Mads Sixhøj i Business i Berlingske i klummen Mine penge (9. januar 2015), skriver om sine oplevelser ved at ville købe et månedkort til en enkelt zone. Det kan man nemlig ikke.
Han foretrækker normalt at cykle på arbejde, men i januar har han valgt at tage Metroen få stoppesteder og indenfor samme zone. Det ville koste 15 kr. pr. tur, hvorfor han undersøgte hvad et månedskort koster. Det kunne gøres billigere, men det kunne kun lade sig gøre at købe et dækkende to zoner.
Journalisten ville gerne vide, hvorfor han skulle betale for to zoner når behovet kun var en, idet det burde kunne fås til det halve.
Det lykkedes ikke at få en forklaring på, hvorfor det er sådan. Det har været sådan længe, var et af svarene han fik ved henvendelse til DSB, Movia og Metroselskabet.
Ingen kunne med andre ord give en forklaring indeholdende en begrundelse for beslutningen i sin tid.
Jeg kom, ved læsningen af klummen, straks til at tænke på en historie jeg muligvis har omtalt før, men den tåler gentagelse. I Vestre fængsel blev alle vaskekummer fyldt med vand inden sengetid. En dag spurgte en eller anden: “Hvorfor fyldes vaskekummerne med vand inden sengetid?”. Ingen kunne besvare spørgsmålet, idet beslutningen var så gammel, at ingen nuværende ansatte kendte dens oprindelse. Beslutningen var sikkert god da den blev truffet, men måske var den efterhånden forældet. Hvem ved?
Måske er det det samme med månedkortet til mindst to zoner uagtet behovet kun er til en.
Billedet har forresten intet med sagen at gøre.