Tag-arkiv: Billetpriser med tog

Verdens underlige indretning

Et mimrekort er en glimrende opfindelse. 3 måneder med offentlige transportmidler i HT-omårdet for 575.- kr. Ganske vist med lidt begrænsninger morgen og eftermiddag.

I modsætning til pensionerne stiger kortet jævnligt. Atter er det således blevet 15.- kr. dyrere.

Det fik mig til at se hvad priserne ellers er for billetter. På stationen står en automat til indkøb af sådanne.

Trykkes på billet og by, kan man se hvad en enkelttur koster.

Til nabobyen (3 minutter med toget) er prisen 24.- kr.

Til Køge (længere tid) er prisen 36.- kr.

Til Hårlev (endnu længere rejsetid) er prisen 48.- kr.

Til Karise (stationen efter Hårlev og ikke i HT-området) er prisen 15.- kr. Ganske vist for en 65-billet. Den kan åbenbart ikke købes til rejser i HT-området.

Skal man derfor til nabobyen med tog, køber man en billet til Karise – og går hjem.

Paspå

Billedet har ikke noget med verdens underlige indretning at gøre, men er et effektivt teknologisk advarselssystem, der står på stationen og – hvis toget kommer på spor 1 – meddeler skramlende, at man skal passe på fordi der kommer tog.

Skulle du i øvrigt have lyst til en smule mere om verdens underlige indretning, kan det anbefales at læse kronikken i Berlingske i dag:

Stop den rigide lægekontrol.