Udsættelsestilbøjeligheden må have grebet mig den sidste tid. Det er ellers ikke fordi der mangler emner at skrive om.

Egentlig er jeg stadig ikke helt klart over, hvad der bevirker den nævnte udsættelsestilbøjelighed. Det er også lige meget. Den viser sig med mellemrum, og jeg gider ikke længere søge at besvare spørgsmålet: “Hvad er gevinsten?” Det er jo ikke forbundet med tvang at skrive blogindlæg. Det skulle gerne være af lyst og fordi andre måske kan have nytte af et indfald i ny og næ.

Lidt af forklaringen jeg ikke giver, hænger måske sammen med terroren i Paris. Siden 6-dages-krigen i 1967 (var det vel) er jeg blevet fanget af dramatiske begivenheder og følger lidt for meget med, også selv om intet sker. Sådan var det også med mordene i Paris. Jeg tror denne optagethed af dramatiske begivenheder er med til danne det (for mig) nødvendige bekymringsarbejde og den mentale forberedelse på, hvad der kan ske, også i Danmark. Og det er med til at fjerne frygt. Når jeg “arbejder” på den måde, har jeg ikke tid til at skrive. Nu har jeg gjort det nødvendige – og så er det med at gå til makronerne igen.

Der er ingen god grund til at rumme alle mulige indlæg i hovedet – derfor følger de her:

• Into the White (en film)
• Overforbruget af apostroffer og andre unoder
• Tannbach – Schicksal eines Dorfes (en serie)
• Mödlareuth (en lille by)
• Stå fast (en bog)
• Mad vs. fødevarer (en bog)
• Kommunikation med vægt eller vægtløs kommunikation i moderne højhastighedskommunikation
• Ancher og Krøyer – venner og rivaler (en udstilling)
• Foretrukne måder at spilde tiden på
• Tid og alder og den slags
• Eksponeringskompensation
• En balkon i Virgental
• Alpeblomster
• Dorfertal
• Arnitz Alm

Der i øvrigt ingen grund til at skrive om, at det er dyrt at gå til tandlæge, men det er overraskende, at det koster 1220 kr at få ordnet en tand med to flader – og at velfærdssamfundet kun betaler 97,73. Jeg ville gerne have haft prisen at vide på forhånd, men tænkte ikke på at spørge. Det må være passende at høre tandlægen ad næste gang, hvorfor det ikke er en selvfølge at oplyse prisen.

I går lørdag var det fint vejr og der var mange mennesker på havnen i Roskilde og på stien langs fjorden.

Det øverste billede er taget ud af vinduet forleden da snefnuggene var på størrelse med dueæg.

… og så vil jeg i øvrigt give mig til at læse og kommentere endnu flere fremragende blogindlæg skrevet af nogle af Danmarks bedste blogologer.