I de senere år har jeg arrangeret et nostalgitræf i Vemmetofte anden tirsdag i maj. I år var det i denne uge – med rundvisning på Vemmetofte Kloster.

Jeg er født i den lave ende af bygningen på billedet herover for snart 76 år siden . Min far kom hertil for 90 år siden, i 1929, og min mor i 1936.

I mit indlæg om besøget kan du se billeder fra Vemmetofte Kloster, hvis du skulle have lyst.

Asparges er en herlig spise på dette tidspunkt af året. De fås hele året, men om vinteren kan det være et trist syn at se visne og usolgte asparges fra Sydamerika i supermarkedernes grøntafdelinger.

Lige nu kan europæiske og også danske asparges købes.

For en del år siden blev jeg opmærksom på, at det kunne være klogt at snuse til bunden af bundterne for at lugte om de er friske. Det har af og til fået os til ikke at købe et bundt. Erfaringen er nu, at det er nødvendigt at lugte til toppen også. Sidste år købte vi et par bundter asparges, der blev gemt til næste dag. De stank. Ved ombytning i butikken fandtes samme lugt i de nye bundter, men de lugtende aparges kunne sorteres fra enkeltvis.

I år har den været ret gal. Ganske ofte er asparges ikke blevet købt pga en påfaldende rådden lugt, og enkelte gange har denne lugt kunnet konstateres i god afstand fra dem. Nogle gange har ingen lugt kunnet registreres.

Det har undret meget. Hvad er årsagen? Dårlig håndtering med beskadigelse af hovederne til følge? Har du et bud på en forklaring?

Overflodssamfundet har fundet ud af at udstyre byen med overflødigt byudstyr.

Der står to bogtræer, hvis formål umiddelbart kan begribes, men hvad alt det andet skal bruges til er ikke ligetil at begribe.

Det minder mest af alt om, at byplanlæggeren skal finde på noget at bruge penge til, penge, der med fordel kunne bruges til noget andet, fx. at beskære træer og buske, der rager langt ud over en nærliggende cykelsti. Eller til at …

Tulipanernes efterår har indfundet sig – de visner for et godt ord, men rummer også en forfaldets skønhed.