Endelig lykkedes det for Caroline Wozniacki at nå sin målsætning som hun formulerede som 12-årig tennisspiller, nemlig at blive nr. 1 i verden og vinde en grand slam. I dag vandt hun sin første grand slam, Australian Open 2018. Ikke nok med det, hun avancerede samtidig til førstepladsen blandt de kvindelige tennisspillere – igen.
At begge dele sker samme dag, kan ikke være bedre. At man som tilskuer blev holdt godt og grundigt på pinebænken er straks tilgivet.
Jeg kan godt lide at se tennis fordi det er til at følge med i hvad der sker – herunder i nogen grad på det psykologiske plan.

