Tag-arkiv: Christiansborg

Christianborgs tårn åbner i 2014

Langfredag bød på en tur til København. Vejret var fint til vi vendte tilbage til hjembyen. Så kom eftermiddagens byge.

Jeg kunne ikke rigtig stå for dette motiv, der ikke har noget med overskriften at gøre, men er et blik mod Nikolaj kirkes tårn set fra en sparepære på Christiansborg Slotsplads.

Nikolaj kirketårn set fra Christiansborg

Overskirften har med plakaten herunder at gøre. Her fortælles nemlig at tårnet åbner for alle i 2014. Med restaurant, udstilling og en formidabel udsigt over København. Tårnet er det højeste i hovedstaden, 106 meter, og det har ikke været offentligt tilgængeligt siden slottet stod færdigbygget i 1928. Det lyder spændende.

Christiansborg tårn åbnes

Herunder ses tårnet med flaget på halv stang fordi det er Langfredag. Det er ikke fordi det i dag er 150 år siden slaget ved Dybbøl fandt sted.

Chritiansborg

Caroline og Christiansborg

ABC-Scandinavia, 2. runde er nået til C.

For 3 år siden skrev jeg på en anden blog at Wozniacki skulle deltage i Wimbledon-tennis-turneringen, og jeg bemærkede, at det bliver spændende at følge med i, hvad hun kan drive det til.

Siden er alle kommet på fornavn med Caroline. Og det er jo da gået meget godt. Hun rangerer som verdens bedste kvindelige tennisspiller i øjeblikket, og faktisk er det spændende at se tenniskampe.

Det bliver interessant om Caroline Wozniacki vinder WTA-turneringen i Farum – og Wimbledon om kort tid. Jeg har ikke fotograferet Caroline, men lad mig illustrere C med Christiansborg – her set fra ca. Nationalmuseet medio marts 2011.

Christiansborg

Her er linket til andre deltageres C-bidrag.