Tag-arkiv: Courgetter

En krum zucchini

Det kan på forskellig vis illustreres, at vi har haft det varmt længe i Danmark.

Der er stadig en del hindbær at finde (må huske at tage et billede) – og mange squash.

Courgette

I denne fætter var der meget mad til to. De smager stadig godt, men jeg begynder at ane, at udviklingen går lidt i stå, lys mangler måske efterhånden. Der er stadig 4-5 tilsvarende på planterne.

I øvrigt er det godt ikke at være underlagt EU-direktivet om krumme agurker eller hvad det nu kan være for et.

Afgrøder fra haven

Ingensinde tidligere har æblerne været høstet så tidligt som i 2014.

An apple a day

James Grieve

Flotte og store er James Grieve i år. 3 foldekasser er det blev til.

Courgetter

Tidligere på året besværede jeg mig over at en pose courgette-frø kostede 29 kroner. Jeg blev retteligen belært om, at det ikke kunne være et problem, når man kombinerer udbyttet med butikspriserne på squash. Det er rigtigt. Udbyttet har været stort – og planterne har været så store som aldrig før, og der høstes stadig.

Marechal Foch

Marechal Foch, vinplanten der bruges som parasol, giver også fine druer i år. De har ej heller tidligere været så store og spiseklare så tidligt.

Herlige konsekvenser af en forrygende sommer.