Tag-arkiv: D-dag

Uge 23 2019

Der var valg til Folketinget i denne uge. Det blev afholdt den dag Grundloven havde 170 års fødselsdag. Udfaldet er kendt – og vi må se hvad det fører til.

De hurtigsnakkende, overenergiske journalister, der står alle vegne, i håb om at opsnappe en eller anden mere eller mindre ligegyldig kommentar fra en politiker, evt. en forhenværende sådan, kan meget let snuble over egen talehastighed og derved komme til at sige som Redder sagde til et par politikere, der havde været til dronningerunde: “Hvad sagde I til Hendes Kongelige Højhed, Dronning Margrethe?”.

Vammen svarede: “Vi sagde til Hendes Majestæt, Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed, Kronprins Frederik …”.

Hvem redder Redder? Dronningen har trods alt været Hendes Majestæt siden 1972.

En anden speedsnakkende (er vist det rette nydanske ord at bruge) journalist kunne forklare at “vælgerne har mistet troværdigheden til Liberal Alliance”.

Sådan kan det gå når “tænk før du taler” er sat ud af kraft.

Invasionen i Normandiet fandt sted for 75 år siden i denne uge. Der var en del meget gamle mænd med til fejringen. Om ikke så længe lader det sig ikke gøre at høre om deres oplevelser mere.

I 2003 var jeg i Normandiet nogle. Det gjorde stort indtryk.

Herover ses den gamle Pegasus-bro som Major John Howard og hans folk indtog kort efter midnat den 6. juni 1944. Deres svævefly landede ganske nær broen.

At broen blev ramt af kugler ses tydeligt herover.

Det er dejligt at se valmuer i grøftekanten.

Vi nåede lige at besøge Gl. Kjøgegaards park inden rododendronblomstringen er slut for i år.

Det var også i denne uge jeg lagde mærke til en tidselsommerfugl i haven. Det skulle i løbet af de næste par uger vise sig, at der i år fandt en meget stor tilflyvning af denne art sted.

Som det ses af udgivelsesdatoen, er jeg lidt bagud. Det er der sådan set ikke noget nyt i.

D-dag 6. juni 1944

I dag er det 70 år siden invasionen fandt sted i Normandiet. Jeg var ikke et år den dag, men det har alligevel været en del af min tilværelse. Det hænger givet vis sammen med at WWII ikke var fjern da jeg voksede op. Mine forældre havde gemt Billed Bladet og Det Bedste. Der var mange historier at læse i begge publikationer. Det var dramatisk.

Når man tænker på hvorledes det må have været den 6. juni 1944, må man være taknemmelig over, at mange mennesker satte livet på spil for at få en afslutning på krigen. Mange døde den dag – og det er næsten ikke til at forestille sig hvorledes det har været at deltage som soldat i de tidlige morgentimer i Normandiet. Men det er heller ikke let at forestille sig, hvorledes det var gået, hvis vejret havde været så dårligt at invasionen måtte udsættes. Sådan gik det heldigvis ikke.

Faktisk har jeg kun været i Normandiet en enkelt gang. I september 2003. Det gjorde stort indtryk at være hvor invasionen fandt sted. Det var ikke så lidt bevægende at besøge museer, hvor man kunne se hvad der var foregået, hvilke uniformer der var brugt og breve der var skrevet. Jeg kunne godt besøge Normandiet igen.

Her følger nogle billeder fra 2003.

P9160090

Vi boede i Arromanches-les-Bains – dette er udsigten fra værelset. I baggrunden ses et museum og i vandet en rest af en af de midlertidige, kunstige Mulberry-havne, der skulle tjene som forsyningshavne.

P9170023

Her ses flere rester af Mulberry-havnen ved Arromanches – og lidt fredeligere med ekvipagen i forgrunden end det var i 1944.

P9170025

En kanonstilling, der ser solid ud.

P9170050

Man aner at det er gået hårdt for sig, store bombekratere kunne ses.

P9190002

Der benyttedes svæveplaner til landsætning af soldater og her ses en af de få bevarede. Den står i nærheden af Pegasus-broen, der var et af invasionens første erobringsmål, og svæveplanenerne landede med stor nøjagtighed her.

P9190003

Det har givet vis ikke været særlig trygt at sidde i dette rum uden at ane hvad der var i vente.

P9190006

Den oprindelige Pegasus-bro, som ses her, er flyttet og erstattet af en ny.

P9190008

Skudhullerne ses stadig i broen.