Forrige indlæg omhandlede radioprogrammet for den 15. oktober 1934, som jeg havde fundet i et blad, Radiolytteren. En af udsendelserne den dag var en reportageudsendelse fra Sønderjylland, Med Sprogforeningen gennem Arbejdsmarken.

I dag er det 83 år siden udsendelsen blev sendt. Som optakt til udsendelsen var følgende artikel at læse i Radiolytteren NU, 9. AARG., NUMMER 41, 25 ØRE, EUROPÆISKE RADIOPROGRAMMER FOR 14. OKT. – 20. OKT. 1934:

DEN 10. Oktober 1880 samledes en Del Mænd fra hele Sønderjylland i Aabenraa. Ved Mødet, der blev holdt. stiftedes Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig. I 1908 ændredes Foreningens Navn til: Sprogforeningen. I Sprogforeningens Ledelse har der i Aarenes Løb siddet Mænd, hvis Navne har Klang i hele vort Folk: J. P. Junggreen, Aabenraa (Foreningens første Formand), Gustav Johannsen, Flensborg, Gaardejer P. Skau, Bukshave, Gaardejer I. H. N. Skrumsager, Københoved, Redaktør Jessen, Flensborg, Tobaksfabrikant M. Andresen, Aabenraa, H. P. Hanssen, Aabenraa m. fl.
Sprogforeningens Stiftelse i 1880 var det første offentlige Modstød fra sønderjydsk Side i Kampen mod Tyskheden efter Nederlaget i 1864. Tanken og Udførelsen var en Bedrift, der skulde faa den største Betydning for hele den kulturelle Udvikling i Sønderjylland.
Sprogforeningens Formaal har gennem Aarene været det samme: „At værne om det danske Sprog i Nordslesvig, navnlig gennem folkelig Oplysnings Udbredelse”. Denne forsigtige Formaalsparagraf var rigtig, da den ikke kunde angribes fra tysk Side, og som Følge deraf kunde Myndighederne ikke forbyde Foreningen.
Foreningen kom nærmest til at virke som en stor Biblioteksforening. idet dens vigtigste Arbejde blev at oprette Bogsamlinger i alle dansktalende Sogne i Sønderjylland. Ved Verdenskrigens Udbrud fandtes 198 Bogsamlinger. Disse Bogsamlinger har haft en enorm Betydning for mange Hjem. Hvor Boger fra Bogsamlingen ikke kunde naa frem, dér fandt Julehefterne og Børnebladene Vej, selv tysksindede Hjem aabnede Dørene paa Klem for disse smaa Hefter og Blade. Udgivelsen af Den blaa Sangbog og Sprogforeningens Almanak blev et naturligt Led i Foreningens Arbejde.
Efter Genforeningen i 1920 oplevede Foreningen en Del svære Aar, idet mange mente, at Foreningens Arbejde var overflødigt. Disse Meninger skulde snart ændres. 1 1926 sætter det tyske Kulturarbejde ind med en hidtil ukendt Kraft, og nu blev der atter Brug for Sprogforeningens Arbejde i et hidtil ukendt Omfang. Siden 1926 har Foreningen været i stadig Fremgang, og dens Medlemstal er nu langt over 15,000.
Virkemidlerne efter 1920 er omtrent de samme som under Fremmedherredømmet. dog ydes der nu langt større Tilskud til Bygning af Forsamlingshuse o. lign., end der er gjort tidligere. Ogsaa Syd for Grænsen stilles der stadig stigende Krav. I det hele og store er Tempoet i Kulturarbejdet blevet stærkere og langt mere indgribende end tidligere Tider kendte det.
Radiolytterne vil paa Mandag faa Lejlighed til at høre nogle Glimt af det Arbejde, Sprogforeningen støtter, og selv om en og anden synes, at det kan være smaat og ringe, saa er der dog ingen Tvivl om, at vi her bevæger os ved den inderste Kerne af det folkelige Kulturarbejde.
Hele Biblioteksvæsenet i Højer Sogn er baseret paa Tilskud fra Sprogforeningen. Her vil Lytterne, der har et fint sprogligt Ore, faa høre en Dialekt blandt Laanerne, som de sikkert aldrig har hørt.
Solderup Husflidsskole har Sprogforeningen bygget. Her øves et Arbejde, som jeg vilde ønske, Lytterne kunde se, og de vilde undres over den Arbejdsglæde, der her udfolder sig under en kyndig Lærers Tilsyn.
Det vil fremkalde et Væld af gode Tanker, naar der høres en Dansktime i Hokkerup, hvor Brugen af Bøger behandles, og alle vil føle sig tiltalt af den Undervisning, som Læreren her giver en Prøve af.
Stærkt lyder Sangen, den danske Sang, i Sønderhav ved Flensborg Fjord. Hvor jublende glade er ikke Børnene i Uge, da de synger de gamle Børnesange. Hornsignal fra Tønder kalder til Samling, og det er som at høre Ungdommens taktfaste Fodslag gennem Tønders Gader. Rolige, støtte og uforfærdede Mænd fra Faarhus, Løgumkloster og Ravsted vil fortælle om den Gerning, der øves af dem. Overalt vil Lytterne faa høre, at nu rykker Dansken frem i faste og stærke Fylker. De vil høre den Varme, der er i Røsten, naar Talen er om Land, Folk og Modersmaal. Glæden over at være hjemme i Danmark vil være den stille, men dybe Undergrund i alt det, der siges, og det, der gøres.

Jacob Petersen.

På det tidspunkt er der kun gået 14 år siden genforeningen i 1920. Nu nærmer vi os at det er 100 år siden. Sprogforeningen lever i bedste velgående den dag i dag, dog er medlemstallet noget mere beskedendt end de godt 15000 medlemmer der omtaltes i artiklen. Interesserede kan se mere på Sprogforeningens hjemmeside.

I øvrigt håber jeg at blive tilgivet for at have bragt ovenstående artikel, hvis der fortsat er copyright forbundet hermed.

Endelig skal det bemærkes, at DR har digitaliseret de gamle programoversigter fra 1925 – 1984.