For et par dage siden gjordes ophold i en af disse nymodens butikker, der for en sædvanligvis billig penge sælger folks overflødigheder. Dem er der mange af – både butikker og overflødigheder.

Butikken var af en anselig størrelse og når jeg kommer sådanne steder, kigger jeg på bøgerne. Det kunne jo være der er et eller andet at falde over.

Jeg gik i mine egne tanker og tænkte på, at hvis en eller anden havde lyst til at anskaffe sig en bogsamling, var her gode muligheder. Der var gamle bøger. Der var nyere bøger. Det var mange. Jeg tænkte videre at det jo kunne være det blev moderne igen at have en bog eller to i en bogreol. Det sker måske den dag minimalismen ophører.

Medens jeg således gik i mine egne tanker, faldt blikket på Emma Gads TAKT OG TONE – HVORDAN VI OMGAAS .

Det var et genoptryk fra Gyldendal 2001 af første udgaves første oplag. 10 kr for herligheden var overkommeligt.

Der står mange gode informationer i bogen, som er anvendelige den dag i dag, og selvfølgelig nogle der ikke er.

Imidlertid kunne jeg ikke stå for afslutningen af forordet, der bringes her:

Eet er sikkert. Den Læser, som vil fornøje sig mest over disse Forskrifter, er Den, der om et par hundrede Aar finder denne Bog paa en støvet Hylde i et Bibliotek. Han vil med Fryd kaste sig over den og studere alle disse Skikke, der vil forekomme ham ligesaa snurrige som de, der til vor Moro beherskede Menneskene i længst tilbagelagte Aarhundreder. Og dog – hans Tid vil være ligesaa fuld af nye Former for Menneskers Naragtighed. Kun een Hovedregel for alt menneskeligt Samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt Hjerte.

Således skrev Emma Gad i 1918 til sin læser i 2118. Jeg læste det midtvejs – i 2018.