I går, lørdag den 5. april 2014, fandt de første af en lang række gratis vandreture over hele Danmark, sted. De sidste ture er 28. september 2014.
Fod på Danmark, eller rettere Gå dig sund med Fod på Danmark, er den gode, overordnede titel på arrangementerne. Faktisk er der ikke færre end 170 vandreture, man kan deltage i, hvis man har lyst.
Projektet gennemføres af Dansk Vandrelaug.
Der er naturligvis en oversigt over alle vandreturene på den særlige hjemmeside, der hedder Fod på Danmark, og en artikel om de helbredsmæssige fordele ved at gå, Gå dig sund og glad.
Hjemmesiden kan naturligvis bruges som inspiration til at deltage i vandreture eller til at gå dem selv (hvis man kan finde vej), såfremt man ikke lige nåede at deltage, men siden kan givet vis også bruges til inspiration til at finde steder rundt om i Danmark som kunne være et besøg værd. I øvrigt er der en statistik, som viser hvor mange deltagere, der har været på turene og hvor langt de har gået.