Vejret var fint den første hele dag i Østrig – og varmt. Vi gik mere end 31.000 skridt. Det kunne mærkes lidt i bentøjet.

Vi vågnede op til fint og varmt vejr denne dag. Herover ses motivet fra forrige indlægs slutning, blot nu fra morgenstunden.

Udsigten fra balkonen kunne vi ikke klage over. Her den ene vej – med blik næsten mod Stubnerkogle, hvortil vi et par dage senere tog svævebanen.

Og her den anden vej – mod Bad Hofgastein som vi valgte at gå til og tilbage igen denne dag.

Vejen vi kom ad i går ses til venstre. Den røde plet helt til venstre, lige over træerne og under skyen, er vist et lokomotiv, thi her finder man også Tauernbahn.

Jo, det var et tog. Der kørte mange. Jeg kan bare ikke lige se om dette var på vej op eller ned. Undertiden var der lokomotiv(er) i begge ender.

Der er to muligheder for at gå mellem Bad Gastein og Bad Hofgastein. Langs floden i bunden af dalen eller ad Höhenweg på bjergsiden. Vi valgte den sidste og begav os på tur. Efter nogen tid kunne man se tilbage på Bad Gastein omend byens karakter ikke fornemmes særlig godt på billedet. Man kan  se vejen til højre og ane at den går ind i toppen af byen, der så ligger ned ad bjergsiderne. Helt til venstre ses et par store bygninger. Det ene er vort hotel, Pawlik.

Hotellet ses igen her. Det er det med det grønne tag og de to vinduer over hinanden på væggen.

Vi gik og gik. Nogle gange i sol. Nogle gange i skygge. Nogle gange på en våd sti. Nogle gange i rigeligt med kolort. Det kom naturligvis på støvlerne, men forsvandt efterhånden. Da vi gik tilbage mødte vi en familie med en klapvog. Hjulene var i den grad smurt ind, men det syntes de voksne at tage med godt humør.

Pludselig kom vi til et skilt, der fortalte at vi nærmede os Gadaunerer Schlucht, hvilket er et naturmindesmærke.

På billedet ses vandfaldet i bunden af slugten. Man aner stien og at man skal ind gennem klippen for at komme videre.

Det ses bedre her.

Og her – der var grønt lys, så man kunne se hvor man skulle gå.

Ud igen kom man – forunderligt nok – i den anden ende.

Vi endte i Bad Hofgastein. Man skulle et pænt stykke nedad for at komme til byen, hvor vi købte lidt mad, som vi spiste på en bænk, inden vi gik tilbage. Det var efterhånden blev vældig varmt og jeg glemte helt at tage et billede i byen.

Det gav sved på panden at gå op på højdevejen igen, men det var alt i alt en fin tur.

Køerne havde samlet sig på stien og deres efterladenskaber ses tydeligt.

Vel hjemme var der basis for at slappe af.

Og se på togdriften. Her er 3 lokomotiver ved at slæbe en masse biler op ad bjerget – velsagtens for siden at køre igennem Tauerntunnellen.

At det var et langt tog ses her.

På gensyn næste dag.