På årets første dag, er det passende at ønske alle der måtte læse dette et godt, besindigt og sundhedsmæssigt tilfredsstillende 2018.
Jeg håber du kom godt gennem gårsdagens og nattens strabadser og at du ikke er en af de tilskadekomne, som også denne overgangsaften havde rigeligt af eller at du er en af dem, der har mistet hus og hjem på grund af uansvarlig omgang med fyrværkeri.
I 2017 har jeg stillet træskoene utallige gange, men ikke den sidste, ultimative gang.
Jeg har lært af Brinkmann at glædes over at jeg ikke døde i går og at det endnu ikke er sket i dag. Her på det nye års første dag, er det nærliggende at glædes over ikke at være død i 2017 – og altså heller ikke ud på eftermiddagen den 1. januar 2018.
Når man fylder 3/4 århundrede senere på året, er det helt rimeligt at glæde sig på den nævnte måde.
Overskriftens ord knytter sig til bordpynten i aftes. Der var nogle knallerter. De indeholdt en hat eller en plastikligegyldighed og en lille seddel med en påtrykt åndrighed eller hvad man skal kalde det. En sådan var havnet i min skjortelomme. På den stod: Store ord og fedt flæsk sidder fast i halsen.
Så ved man det.
Godt nytår.
