I forbindelse med kommentarerne til de kuverter jeg skrev om for nogle indlæg siden, og bemærkningerne om at skrive i hånden, opstod den ide, at jeg jo kunne skrive et julekort i hånden, scanne og indsætte det i en blogpost.
Resultatet ses herunder.
Det er skrevet, uden forberedelse, med blyant på et A5 papir. Det er en rimelig illustration af hvad min håndskrift er blevet til. Måske kan den læses, måske ikke.

Måske bliver der plads til at lede lidt i gemmerne og se hvilke håndskrifter der er at finde. Måske kommer der et håndskriftindlæg ud af det, men forinden kommer der lidt om juleskikke for 200 år siden.
God lillejuleaftensdag og -aften med hvad den måtte indeholde af rødkål og hvidtøl eller hvad traditionerne ellers foreskriver.