Tag-arkiv: Hareskoven

Uge 22 2019

Siden 1847 har Roskilde været et jernbaneknudepunkt, idet al togtrafik fra og til København mod vest og syd skulle passere Roskilde, S-tog dog undtaget. Sådan er det ikke længere. Den nye jernbane København – Køge – Ringsted blev indviet i denne uge og der begynder – så småt – at køre tog ad denne strækning.

Jeg må en dag til Køge Nord Station og se på det nye gangrør, som bilister kører under når man kører på Sydmotorvejen ved Køge. Beretning følger siden.

Herunder følger et par stemningsbilleder fra Hareskoven. Det sker jeg går en tur med familiehunden i denne skov.

Mit ældste barnebarn holdt nonfirmationsfest i denne uge.

Valgkampen kører på fuld skrue, men heldigvis er det let at lade de talende tale i fred.

Uge 16 2019

Ugen begyndte med en voldsom brand i Notre Dame i Paris.

Det var også ugen med 3 familiesammenkomster.

Hareskoven viste sig fra en charmerende side da jeg luftede familiehunden i den. Bøgen er fint udsprunget.

Køge Ås er altid et besøg værd. På denne forårsdag var der ved at være mange anemoner i skovbunden. Der var mange citronsommerfulge og enkelte aurora. Her i øvrigt et kig til Claras kirkegård, hvor bl.a. Grundtvig ligger begravet.

I haven nød ringduen denne uges behagelige vejr.

Ugen endte med voldsomt afskyelige terrorhandlinger i Sri Lanka. Måtte denne form for ondsindethed snart ophøre.

Oldtidsstier

Når jeg færdes i Hareskoven, især for at lufte den på de kanter boende familiehund, bemærker jeg et lille grønt skilt på en bro. Historiens vingesus mærkes, idet her synes at have færdedes mennesker i umindelige tider.

Skiltet ses herover – og i nærbillede herunder – og det kan ses, at det er Nr. 26. Der henvises til et telefonnummer, hvor man sikkert kan få mere at vide om netop dette sted, men der er også en henvisning til en hjemmeside, oldtidsstier.dk. Her kan man læse om ture langs vandskelsvejen.

Hjemmesiden drives af Fonden for oldtidsstier i Nordsjælland.

Hvis du vil vide hvor Nr. 26 er, kan du finde stedet på kortet her.

Familiehunden er vældig glad for at gå tur, men lige før jul kom han i nærkontakt med det elektriske hegn der ses på det øverste billede. Det må ikke være let for en hund at begribe hvad der sker, når man får sådan en over snuden. Han ville helst gå mellem benene på mig den dag det skete, men juleaften var han ikke til at få forbi stedet. Han lagde sig ned på siden – og ville hurtigst muligt hjem igen. Nu må vi se hvornår han glemmer det. Om nogensinde.