Tag-arkiv: Hasselnødder

Min barndoms hasselnødder

I mine forældres have stod to nøddetræer ved siden af hinanden. Det ene gav store, velsmagende nødder. Det andet var ikke så interessant.

For mange år siden fik jeg en stikling af det gode nøddetræ. Det har vokset sig stort i haven, og er nu beskåret kraftigt. Der har vist aldrig været så mange nødder på det som i barndommens have, og de er altid blevet spist direkte fra træet.

Hasselnødder

I år troede jeg ikke der ville være mange nødder, men 2015 er åbenbart et formidabelt nøddeår. Sandelig om ikke det er lykkedes at høste nødder. De ses på billedet. Planen er at lade dem ligge og tørre, idet de også i den tilstand smager fortrinligt.