Landshut har vi efterhånden kørt igennem en del gange. I år gjordes ophold. Det var en god idé.
Efter morgenmad i Stendal, indkøb af lidt brød hos en bager og påfyldning af benzin, gik den videre færd mod Landshut, en tur på ca. 550 km. Man kører mod Magdeburg, finder A14 igen og kører på denne til A9 mødes før Leipzig. Ved Hof, hvor vi har overnattet ofte, skiftes til A93. For at bruge de sidste tjekkiske penge efter besøget i Prag sidste år, gjordes en kort afstikker til Asch (As). 200 gr. pulverkaffe kunne erhverves for 15-16 kr (i Danmark 38). Efter Regensburg er der ikke langt til Landshut, hvor GPS’en sendte os over Isar med besked om at vende 300 m fremme for at køre tilbage og holde mod højre hvor hotellet lå. Egentlig burde vi være drejet ved sidste lyskurv før floden, men det vidste dimsen åbenbart ikke.
Hotellet – Michel Hotel Landshut – ligger lige til venstre bag træerne på det første billede. Det ligger særdeles centralt for et besøg i den gamle bydel, der befinder sig lige på den anden side floden
Straks mødes man “Ländtor”. Byporten har sit navn efter en anløbsplads “Lände” for skibe på Isar. Efter at være gået gennem porten er man straks i den gamle bydel. Var der mange huse at se på i Stendal, er der, på nudansk, rigtig, rigtig mange huse at studere. De er malede i pastelfarver og man må antage at der er strikte krav til bemalingen, idet ingen huse synes forkerte i forhold til helheden.
Billederne herunder yder ikke bygningerne fuld retfærdighed, idet vejrliget var noget gråt den dag.
Der er mange smøger , der passer til tre fodgængere, på tværs mellem gaderne.
Over byen ligger slottet Trausnitz. Man kan gå derop og vil givet vis have en fin udsigt over byen, men det blev ikke til noget.
Gavle i mange udformninger kan man også se.
Og en fin reklame for Weissburgunder.
Det må være klaret lidt op på et tidspunkt.
Der var meget vand i Isar efter den forudgående periodes megen regn.
Biløbet var også fyldt godt op.
Her følger en kort video, der viser at der var meget vand i Isar i midten af juni. Den er taget samme sted som ovenstående billede, der viser hvorledes biløbet fyldes med vand.
Efter endnu en nats søvn venter en kort tur i morgen.
Info: