Hvorvidt det er et nyt ord skal jeg ikke kunne sige, men det dukkede op som en tanke under formiddagens spadseretur.

Lige da jernbanen skulle passeres, begyndte klokken at ringe og det betyder, at bommen går ned. For ikke at blive ramt af den nedgående bom på modsat side blev vi stående og afventede at toget mod Roskilde passerede.

Bommen plejer først gå op når toget er nogle hundrede meter på den anden side signalet. Pludselig gik det op for mig, at klokken ikke længere sagde noget, hvilket den plejer blive ved med til bommen er lodret. Efter lidt tøven gik vi over og udenom den endnu sænkede bom på modsat side af udgangspunktet.

Bilisterne ventede og ventede og et par udrykningskøretøjer, der kunne høres i det fjerne, skulle ikke passere den nedslåede bom. Det var heldigt. Man kan nu føje endnu en risiko til hindringerne for hurtig kørsel til hospital, skulle behovet herfor opstå.

5 minutter efter vi uretmæssigt havde krydset sporet, kunne det ses, at bommen var gået op og bilerne begyndte at køre.

Deraf ordet infrastrukturdysfunktionalitet.