Inden julefreden sænker sig over bloggen, må det, i forlængelse af gårsdagens sprogindlæg, noteres at DR i nyhederne har den opfattelse, at julefreden tilsyneladende er ved at falde over Christiansborg. Politikerne synes at være tæt på at vedtage landets husholdningsbudget for 2018. Det må være derfor julefreden falder.
Det overraskende er naturigvis at nyhedsformidlerne ikke ved at julefreden har det med at sænke sig over et eller andet. Den falder ikke . Det er julesneen der gør det.
Forresten bemærkedes det, at den udsendte, der var stillet op på Århus banegård for at rapportere om juletravlhed, så ganske var klar over at julefreden sænker sig.
Så må sproget ellers have en god jul medens jeg forbereder de to næste indlæg.
