
Her ses endnu en kaktusblomst. Den er ikke så stor og voldsom som visse andre, men ganske fin.
En søjlekaktus, der er blev sået i 1978 og som vel ville være 3 meter høj, hvis den ikke var blevet delt, har atter blomstret. Den store blomst holder natten over. Smuk er den.
Nogle af billederne er taget med blitz, andre i sol. Bemærk det lille insekt på første billede.
En anden af de afskårne topdele vil senere blomstre med endnu flere blomster end de 4 denne har leveret.
Forresten må det lige noteres, at den anden blomstrende kaktus jeg flere gange har vist billeder af, nu kommer med ikke færre end 19 blomster. Stort set på samme tid. Jeg skal nok vise et par billeder når tid er.
En gammel kaktus har det med at blomstre hvert år. Sidste år var der 10 blomster på en og samme tid. I år kun en. Men blomsten er lige fantastisk hver gang.
Der er mange anlæg til blomster på kaktussen. Det er gevækster som den der ses på billedet herunder.
De er ca. 2 cm. lange og venter åbenbart på det bliver deres tur til at forlænge sig til en stængel, der ender i en blomst. Der går ikke mange dage efter forlængelsen er påbegyndt til blomsten viser sig. De 2 cm. blilver til 20 cm.
Her ses blomsten endnu ikke helt udfoldet, men man kan se ind i den.
Det går hastig med udfoldelsen. Mindre end en halv time efter forrige foto er taget ser den sådan ud.
Billederne blev taget i 4. maj 2014 kl. 19.25 og 19.52.
I dag slutter festen og blomsten visner. Jeg glæder mig til de næste.