Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke tidligere har hørt om kardiovaskulær psykologi og ej heller, at vi har en professor i denne disciplin. Det er Susanne S. Pedersen, der er institutleder ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet.
Der er naturligvis intet som helst mærkværdigt ved, at man beskæftiger sig med psykiske aspekter ved blodprop i hjertet. Men det er nu ikke så længe man har forholdt sig til de psykosocial aspekter i denne sammenhæng.
Jeg blev opmærksom herpå ved at læse en artikel i Berlingske den 15. marts 2015. Marianne Fajstrup behandlede det herhenhørende emne i artiklen Pas på at dit hjerte ikke brænder ud. Den interessante information er, at udbrændthed medfører størst risiko for hjertesygdom, større end de velkendte faktorer som rygning, forhøjet blodtryk, for høj vægt og for lidt motion.
Udbrændthed er den danske betegnelse for “burnout”, som man har beskæftiget sig med i mange år, men i denne forbindelse drejer det sig nu om, det der internationalt kaldes “vital exhaustion”. For at finde frem til om man har denne tilstand, er der i Holland udviklet et spørgeskema med 17 spørgsmål, der også anvendes i Danmark. Spørgsmålene kan ses her: vital exhaustion. Dette er ikke stress eller depression, men snarere en kronisk tilstand præget af ualmindelig træthed og opgivenhed.
I artiklen omtales den såkaldte Østerbro-undersøgelse, der har haft til formål at finde årsager til hjertesygdom. Den blev påbegyndt i 1976, længe før man interesserede sig for de psykosociale faktorer, men der har alligevel indgået 8882 personer i forsøget på at fastslå netop de psykologiske og sociale faktorers betydning. I en periode på godt 20 år man har fulgt personerne, har 1731 af dem fået en blodprop i hjertet. Det fremgår af artiklen at udbrændthed forårsagede blodproppen i 28% af tilfældene os kvinderne og 21% hos mændene. Det er faktiske mange og det ser ud til at være ganske hjerteblopropsrisikabelt at være ramt af “vital exhaustion”.
Robert Allan er den der først har anvendt begrebet cardiac psychology. Det gjorde han i en bog, Heart and Mind, The Practice Of Cardiac Psychology, som udkom første gang i 1996. Der findes mange flere information ved at google begrebet. Det samme kan gøres med Østerbro-undersøgelsen.