Tag-arkiv: Kommunikation

Uge 4 2019

Mandag

Der faldt lidt sne i dag.

Så du blodmånen i morges? Jeg gjorde ikke.

Hvis du vil se den næste, anbefales det allerede nu at notere datoen i kalenderen: 31. december 2028.

Tirsdag

Dagen var mest grågrumset som Limpopo-floden.

Onsdag

I dag mindskes bunken af avisudklip, og der bliver kun en lille bunke om sproget tilbage. Ulempen ved sådan oprydning er, at jeg falder over “… og sikre, at danskerne ligger deres varer i kurvene i …” (Berlingske 26.9.2018) og en håndskrevet bemærkning, formentlig hørt i TV, om at “politiet ligger folk i håndjern”.

At det ikke ligger lige for at vide hvornår ligger og lægger bruges rigtigt, er der intet nyt i, men jeg lægger stadig mærke til det. Åbenbart.

Lad mig lige tage denne med (Berlingske 7.10.2018): “… et lang, hvidt spisebord … med plads til ti gæster på de seks Eames-stole”. Velbekomme.

Torsdag

Undertiden ser jeg News & Co. Det afhænger bl.a. af studieværterne. De overgearede slukker jeg for.

Denne eftermiddag havde man et indslag (om skolevalget 2019) med formanden for VU, Jakob Sabroe. Det var en udsøgt fornøjelse at høre hvorledes denne unge mand talte. Med en klar og tydelige stemmeføring i et passende tempo, formåede han med vægt at kommunikere sit budskab til modtagerne af det. Det er der naturligvis andre der kan, men i de talte medier er det en alvorlig mangelvare, idet alt for mange ikke evner denne afgørende disciplin.

Fredag

Det danske herrehåndboldlandshold slog franskmændene så eftertrykkeligt i semifinalen, at det forlyder at danskerne i mere end 1000 landskampe aldrig tidligere har ydet en sådan pragtpræstation.

Som jeg muligvis har nævnt, har jeg fået Kristeligt Dagblad gratis i denne måned.

Der er ingen anden avis der har så god en avislyd, som når man bevæger netop denne avis. Det er sjovt at blive mindet om hvorledes lyden af en avis skal være.

I dagens Kristeligt  Dagblad var et længere interview med tidligere chefpsykolog Svend Aage Madsen, der bl.a. har beskæftiget sig med fødselsdepressioner, herunder mænds, og mænds sundhedstilstand og måder de forholder sig til den på. Der er grundlag for forbedring al den stund mænds overdødelighed er fire gange stå stor af kræft og dobbelt så stor af diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Svend Aage Madsen påpeger at der intet står i handleplaner om hvorledes denne overdødelighed nedbringes.

Lørdag

Clara Tauson vandt Australian Open i tennis for juniorer.

Søndag

Danmark vandt verdensmesterskabet i et i Danmark for mere end 100 år siden opfundet spil: håndbold.

Sejren var markant.

Før kampen var der en vis nervøsitet at spore. “Har Danmark peaket?”, spurgte en studievært et par eksperter.

“Hvafornåed?”, sagde den ene ekspert.

“Peaket”, sagde studieværten.

“Nåe”, sagde eksperten, hvorefter peaket blev brugt 4-5 gange. Ingen fandt på at sige “toppet”. Nå, pyt, spillerne havde ikke just toppet. Holdet ydede endnu en pragtpræstation mod Norge.

Livet som kunde 9 – ny elleverandør

Egentlig er det en smal sag at skifte elleverandør.

Som det fremgik af forrige indlæg, har jeg i løbet af året besluttet, at en ny leverandør skulle levere strømmen her.

Det viste sig, at den sag ikke var helt så smal som den burde være.

Det var mit eget ansvar, men der er en forklaring på, at jeg ikke var så klar over det som jeg burde være. Jeg blev ført på vildspor.

Hvilken blandt mange elleverandører skal man vælge? Jeg var begyndt at tænke på, at det skulle være SEAS-NVE, men tiden gik.

Det hjalp at selskabet sendte et brev og tilbød 500 kr i rabat, hvis vi samlede køb af gas og el hos dem. Vi var tidligere blevet gaskunder fordi SEAS-NVE havde købt vores gasleverandør. 500 kr kan man jo godt tage med, så nu skulle der handles inden udgangen af september.

I brevet fra SEAS-NVE stod bl.a. “… og indtaste dine kundeoplysninger, så klarer vi resten”.

Det gjorde jeg. Selskabet ville overtage strømforsyningen pr. 1. november.

Sådan både blev og blev det ikke.

Nøglen er “så klarer vi resten”, hvilket førte til en del samtaler med venlige medarbejdere i kundeservice.

Jeg blev opmærksom på, at skiftet ikke forløb ubesværet fordi jeg fik en faktura fra Modstrøm med et beløb til forudbetaling for november? Havde SEAS-NVE ikke gjort det de skulle? Jo, det havde selskabet, forstod jeg, men da jeg forklarede, at jeg var kunde hos Modstrøm, fik jeg at vide, at man selv skal opsige sin aftale, hvilket SEAS-NVE ikke kunne sige eller skrive noget om, da man ikke måtte se hos hvem man er kunde.

Således informeret opsagde jeg aftalen med Modstrøm, men det kunne først ske pr. 1. december. Der var en måneds opsigelsesfrist.

Det fik mig til at tale med kundeservice igen, og jeg konfronterede medarbejderen med, at jeg anså deres “så klarer vi resten” for vildledning.

Det mente han nu ikke, idet selskabet havde gjort det man skulle. Det kan nok være, men man havde ikke gjort det man skrev man ville gøre. Så strammedes forklaringen til, at man havde gjort hvad man skulle iflg. loven. Jeg mente stadig det formulerede var vildledning, hvorefter han trak det ultimative argument, nemlig at jeg som kunde selv havde ansvaret for at vide hvilken aftale jeg havde med Modstrøm.

Deri kunne jeg kun være enig.

Jeg bemærkede også, at det var selskabets ansvar at skrive “så klarer vi resten”, når man mente “så klarer vi næsten resten”, og derfor syntes jeg stadig det var vildledende ikke at angive et forbehold.

Vi blev ikke enige.

Samtalen fik mig til at se nærmere på Modstrøms hjemmeside, og her faldt jeg over, at “utidig opsigelse” ville medføre et gebyr på 495 kr. Det var altså hvad jeg kunne vente, hvis SEAS-NVE overtog elleverancen pr. 1. november.

Ved efterfølgende opringning til SEAS-NVE talte jeg med en retentionskonsulent, hvilket er en sjælden titel i Danmark jvf. Google. Det er selvfølgelig kortere end kundefastholdelseskonsulent, men det er vel det det betyder.

Retentionskonsulenten fik valget mellem at betale gebyret, udsætte overtagelsen til 1. december eller miste mig som kunde  efter bindingsperioden på 6 måneder. Hun valgte at udsætte overtagelsen til 1. december og bekræftede dette i en mail.

Så burde alt være godt. Det var det ikke.

I løbet af november bemærkede jeg, at der ikke blev registreret et dagligt elforbrug hos Modstrøm. Og ganske rigtigt viste det sig at jeg fik strøm fra SEAS-NVE.

Fat i kundeservice igen. Her fik jeg at vide, at en medarbejder ikke havde gjort hvad der skulle gøres efter samtalen med retentionskonsulenten. Nu ville kundeservicemedarbejderen straks sørge for at flytte leverancen for november tilbage til Modstrøm.

Det skete som aftalt, og Modstrøm kunne nogle dage før novembers slutning bekræfte, at min opsigelse pr. 1. december stadig var gældende.

Så vidt så godt.

Det bliver spændende at se slutafregningen fra Modstrøm og hvornår rabatten på 500 kr. hos SEAS-NVE kommer til at fremgå af en regning.

Kommunikation er en vanskelig sag, og moralen må være, at det ikke er en god ide at skrive “så klarer vi resten”, når man mener “så klarer vi næsten resten”. Og det vil naturligvis fremme sagen, hvis det der skal gøres bliver gjort, jvf. i øvrigt historien om TDC, hvor det der skulle gøres heller ikke blev gjort.

Livet som kunde 4–at være døende i hjemmeplejen

Bare rolig. Det er ikke mig, der er døende i hjemmeplejen. Ikke endnu. Men ordvalget fortjener et par ord med på vejen.

Forleden kom et brev fra Ældre Sagen, hvori Bjarne Hastrup redegjorde for interesseorganisationens arbejde. Brevet medførte indmeldelse og vi har nu et kundeforhold til Ældre Sagen. Jeg håber at kontingentet kan tjene sig ind ved rabatordninger og at Sagen får glæde af lidt flere medlemskroner.

Det var i brevet jeg kunne læse om at være døende i hjemmeplejen.

I Berlingske 28. oktober 2018 kunne man, i en artikel om den kommende sundhedsreform, læse om den demografiske udvikling.

I de sidste 30 år angives andelen af danskere på +75 at udgøre 7-8%. Dette tal har været stabilt. I de kommende 30 år angives denne andel at ville komme til at udgøre 15% af befolkningen. Alder er som bekendt ingen sygdom, men sygdomme optræder på et eller andet tidspunkt når man er over 75 år. Denne demografiske udvikling alene vil kræve et og andet af sundhedsvæsenet, herunder hjemmeplejen. Dette er nævnt blot for perspektivets skyld.

I brevet fra Ældre Sagen forklarer Hastrup, at man har “medvirket til, at Folketinget årligt fra 2018 har afsat 60 mio. kr. til en værdig afslutning for døende i hjemmeplejen og på plejehjem”.

En værdig afslutning på livet. når det kommer dertil, er der grund til at glæde sig over, men hvorledes man dog har fundet på, at tale om “døende i hjemmeplejen” er ikke let at begribe.

Kan man indlægges i hjemmeplejen? Når jeg besøger det lokale bibliotek, ligger hjemmeplejen ved siden af, og der ser ikke ud til at være plads til mange indlagte døende i lokalerne.

Kan man have sit hjem i hjemmeplejen?  Nej, det kan man ikke. Man kan få assistance af hjemmeplejen i sit eget hjem. Man kan være døende og dø i sit eget hjem, men da ikke i hjemmeplejen.

Overvejelserne har ført tankerne tilbage til dengang for mange år siden jeg underviste på et plejehjem. Personalet blev anmodet om at gennemføre et rollespil om modtagelse af en ny beboer.

Der blev rollespillet med engagement og begejstring, og der blev talt meget om at den nye beboer nu ville have sit hjem på plejehjemmet. Men der blev også talt om at beboeren blev indlagt på plejehjemmet. Det gik slet ikke op for de gode ansatte, at det kunne være problematisk at tale om både indlæggelse og nyt hjem. Først da jeg spurgte om dette skulle forstås sådan, at jeg blev indlagt, når jeg senere på dagen kom hjem og gik ind i mit hjem, gik det op for folk, at sprogbrugen burde overvejes nøje.

Man kan have sit hjem på et plejehjem. Og det er så i øvrigt ret indlysende, at man har sit hjem på personalets arbejdsplads.

Som det dengang var væsentligt at overveje sprogbrugen, forekommer det nu væsentligt at Ældre Sagen gør det samme og finder et andet udtryk end at være døende i hjemmeplejen.

Det kan let gå galt – 3. Ny affaldsordning.

Vi er begyndt at sortere affald på en anden måde end tidligere. Det er ikke spor vanskeligt, omend forlydender vil vide, at det er en næsten uovervindelig hindring for nogle borgere.

Så har vi 4 skraldespande, men den ene er frivillig

Som det ses er antallet af skraldespande ret stort. Det skyldes at en ny renovationsordning netop er begyndt i kommunens sydlige del 1. maj.

Emnet handler egentlig ikke om, hvorledes affald skal sorteres, men om, hvor vanskelig kommunikation er.

Det kan let gå galt, når kommunikation skal udfærdiges. Det kræver omtænksomhed, måske øvelse, at gøre det rigtigt.

Men lad mig alligevel omtale affaldsudviklingen i løbet af de snart 40 år vi ikke har åbnet en lem i opgangen og ladet skidtet falde ned.

Der var engang noget der hed affaldsstativ. I dette kunne anbringes en papirsæk af god soliditet. Heri kom husholdningens affald. Sækken blev afhentet hver uge af skraldemanden. Han havde en åben lastbil. Sækkene blev stablet som man i gamle dage stablede neg når høsten skulle køres hjem. Et ordentligt læst var det. Når posen blev taget, blev en anden sat i. Man skulle ikke selv gøre noget.

Stativet blev afløst af en plastbeholder, der skulle tømmes hver anden uge. Om sommeren blev den dog tømt hver uge fordi indholdet lugtede. Tømningen foregik ved at spanden blev vippet op i en skraldebil. Der kunne klares to ad gangen. Efter kommunalreformen fandt tømning sted hver uge. Det viste sig uoverkommeligt for skraldemanden at køre spanden på plads, uagtet dens placering få meter inde på grunden. Og uagtet omfattende krav til borgeren om belysning og placering m.v.

Siden fik vi endnu en spand – til papir.

Storskrald blev tidligere afhentet. Nu kører vi selv en masse ture til genbrugspladsen.

En ny affaldsordning er aktiveret i vores del af kommunen i denne måned. Spanden til papir fortsætter uændret.

Vi har fået to nye containere – og de gamle skraldebiler er afløst af nye. Det gamle net har vi stadig. Heri opsamles affald til “småt brændbart”. Den gamle affaldscontainer har vi beholdt. Heri er anbragt to plastikposer, en til hård plastik og en til blød. Det tager vi med til genbrugspladsen.

Jeg samler gerne plastik til genbrug, når man nu har hørt, at der skal bruges 2 liter olie til at lave 1 kg. plastik.

De to nye spande er med hver to rum. Den ene er til glas og metal. Den anden anvendes til biologisk affald (som anbringes i biologisk nedbrydelige poser, der er udleveret af kommunen (prisen for renovation er steget i år)) og restaffald.

Jeg samler gerne glas og metal, når det erfares, at to øldåser kan blive til en cykelklokke.

Erfaringen har allerede vist, at der er betydelige mængder bio-affald (og meget lidt madspild), som anvedes til biobrændsel og jordforbedring.

Vi har netop fået tømt den ene beholder for første gang. Der er to rum i beholderen, som nævnt, og der er to rum i skraldebilen. Men hold da op hvor var det en langsommelig opgave at tømme de 4 beholdere her på vejen.

Og det er stadig ikke en overkommelig opgave for de travle renovatører at sætte beholderen på plads, men det er forståligt, da de kommer meget senere hjem fordi det tager meget længere tid at udføre arbejdet nu.

Det er meget let at sortere affaldet – og det er glædeligt at genbrug og relevant brug af affald tages så seriøst som tilfældet er i vores del af verdenen.

Hidtil har overskriftens relevans vist ikke været tydelig. Den knytter sig til den kommunale information om igangsætningen af ændringen, men nu er det hele vist i god gænge og man glemmer næsten, hvor mange unøjagtigheder der blev diverteret med.

De nye beholdere skulle tages i brug ikke blot den 1. maj 2017, men mandag den 1. maj. Det fremgik her og der. Den første tømning ville finde sted i uge 19. Den gamle ordnings sidste tømning måtte derfor forventes at være i april (uge 17). Hvad skulle man så stille op med de 3 dage, hvor den gamle skulle bruges inden mandagen? Jeg tog nu den nye i brug i weekenden.

På den til emnet hørende hjemmeside kunne man finde en tømningkalender knyttet til adressen. Det fremgik her, at første tømning i maj ville være i uge 20. 3 uger mellem to tømninger er lang tid. Det var en fejl. Man havde glemt at skrive tømningen i uge 18 ind i kalenderen. Det blev rettet – til en tømning om torsdagen i den uge (tidligere var det om fredagen).

I uge 18 kunne man ikke længere læse på hjemmesiden at første tømning ville være i uge 19, men at skraldemanden i uge 18 ville tømme den gamle beholder for sidste gang – og se om der var indhold i den nye, hvilket indhold ville blive medtaget såfremt det var tilfældet.

Det skete om fredagen og ikke om torsdagen.

Nu kører det – og alle er muligvis glade.

Spændende er det i øvrigt siden at erfare om det er lykkedes at angive meddelelserne mere i overensstemmelse med hvad der faktisk kommer til at ske, når man skal have igangsat den nye ordning i de to andre områder i kommunen.

Kommunikation om bananer

Meget stort skilt ved supermarked: 10 bananer 15 kr.

Ind i butikken efter bananer.

Stort skilt i frugt- og grøntafdeligen: frugtmarked 10 bananer 25 kr.

4 gange rundt i afdelingen: ingen bananer til 15 kr.

Medarbejder blev spurgt. Hun gik med ud. Ingen forbehold på skiltet. Bananmanden blev spurgt af medarbejderen. Han forklarede mysteriet. Hun viste os prisskiltet ved bananerne. Det viste sig at på et lille, lille skilt stod det: 10 bananer 15 kr. Skiltet var næsten skjult bag bananer.

Fat i 10 bananer. Hen til kassen. Pris: 10 bananer 25 kr. Protest. Kassemanden kom i tanker om, at 10 bananer kostede 15 kr når de blev købt efter det lille, lille skilt og ikke efter det store frugtmarkedskilt.

Det er godt nok ikke let at forstå man vælger at kommunikere om bananer på den anførte måde.

Men: kommunikation er en vanskelig sag.

Det er ganske vist. 

Tilføjelse: Ovenstående er særdeles bagatelagtigt, når man umiddelbart efter det blev skrevet erfarer at en vanvidshandling atter har fundet sted, nemlig endnu et lastbilsangreb, nu i Stockholm. Vanvid og terror af denne art er forstemmende.

God og små som tidsangivelse

Det er åbenbart ikke let at finde ud af, hvorledes god (godt) og små (lille) skal anvendes som tidsangivelse.

Forleden kunne man igen høre at Aftenshowet (DR1) varer en god times tid.  Nej, sådan er det ikke, idet udsendelsen er på 50 minutter.

God og godt betyder i sammenhængen “lidt mere end”. Små og lille betyder “lidt mindre end”.

Det skulle vel ikke være svært at begribe.

I går skulle nyhedsværten forklare hvornår Aftenshowet ville begynde. Han blev åbenbart lidt usikker, idet han først sagde, at udsendelsen ville begynde om små 10 minutter, hvilket han dog straks ændrede til om godt 10 minutter. Det sidste var det rigtige, idet der var 13 minutter til udsendelsen skulle begynde.

 

Vejarbejde og trafikpsykologi

I Aftenshowet, som jeg så en smule af i går, berettede en vejmand om farerne ved at arbejde på vejene. Det var atter med baggrund i en stedfunden ulykke. Det var en fornøjelse at høre denne mand besindigt og roligt forklare sit synspunkt og opfordre  bilisterne til at begribe, hvad det drejer sig om, når de kører forbi et vejarbejde, hvilket vel heller ikke skulle være svært.

Dernæst havde man indforskrevet en ekspert, en trafikpsykolog, til at forklare, hvorfor bilisterne ikke fatter en brik. Beklageligvis var det umuligt at fatte en brik af hvad denne hastværkssnakkende psykolog havde at sige, idet han utallige gange sagde “hva det nu det hedder”. Da jeg havde hørt det 15-20 gange slukkede jeg.

Må jeg bede om vejmandens måde at kommunikere på.

 

Det særlige lys forleden

Forleden aften var der et særligt gulorange lys over landet. Donald fangede det fint. Jeg tog et par billeder af regnbuen ud gennem vinduet.

Regnbue

Regnbue

Man kan måske ane lyset på de to billeder, men det var langt flottere i virkeligheden.

Asparges udsat for råbefjernsyn

Af aldeles uransagelige grunde kom jeg forleden for skade at kaste et blik på et morgentv-program. Hvorfor i alverden skal det foregå så forskrækkeligt forstyrret?

Der tales i Aspargeset mere eller mindre opskruet, unaturligt tempo, der kommunikationsmæssigt forstyrrer muligheden for at få udbytte af det man forsøger at formidle. At være engageret er godt, men at være påtaget engageret er ikke godt. Påtaget engageret svarer til, hvad man kunne kalde overgearet engageret og det er absolut uvenligt ment.

Det gik op for mig, at man beskæftigede sig med den prægtige grøntsag asparges. Det eneste jeg fandt ud af var, at man ikke behøver at skære det nederste stykke af, man kan bare knække foden af.

Det er trist og skammeligt at det er så moderne at tale påtaget engageret og kunstigt, især når det altså medfører at asparges udsættes for råbefjernsyn. Grøntsagen fortjener bedre. Det gør seerne også.

Man må regne med …

Der var engang en statsminister i Danmark, Rasmussen hed han. Han ville så gerne være generalsekretær i Nato, men det gik ikke at sige det højt. Derfor sagde han: “Jeg er ikke kandidat …” – og det samme sagde alle han havde bedt om at sige det samme.

Nu har Danmark en statsminister, der ikke hedder Rasmussen, men Thorning-Schmidt. Hun vil sikkert gerne være noget ved musikken i EU, men hun siger noget andet end Rasmussen. “Man må regne med jeg er statsminister i Danmark til september”.

Det regner vi så med – nu. Og det er det der er det kloge ved formuleringen.

Kommunikation med mormor

ABC Scandinavia er nu nået til K – i anden runde.

Børnebørnene har været på et par små ferier hos os. Ældstebarnebarnet på 7 år var her alene et par dage, idet lillesøster blev småsløj og ville være hos mor og far.

En aften stod hun og børstede sit hår grundigt, og sagde til mormor: “Det er godt at børste håret inden du går i seng, så filtrer det ikke så meget”.

Sætningen var en ordret gengivelse af mormors ofte sagte sætning, og den er en fin illustration af, hvorledes et “budskab” bliver indoptaget eller internaliseret i en anden person. Der er i dette tilfælde ikke behov for overvejelser om påstandens rigtig- eller forkerthed. Den er købt som formuleret og gjort til barnets egen. Hun formulerede sig netop som om hun gav sin mormor en vigtigt information – klart og nøgternt.

Dejligt at se en effekt af anstrengelserne på denne måde.

Om 60 år kan det være hendes barnebarn siger den samme sætning!

Et billede skal der til – kålsommerfugl på resterne af lavendlerne:

Kålsommerfugl

Her er linket til andre deltageres k-ord.