Det slog mig pludselig her til morgen, at regeringens forslag om fordobling af straffen for forbrydelser begået i bestemte områder, kan opfattes som en håndsrækning til en bestemt gruppe kriminelle.

Nogle mennesker foretrækker at tilbringe tilværelsen i fængsler. Det er fordi behovet for rammer og struktur kan tilgodeses i sådanne institutioner, men ikke på den anden side af porten. Jeg har i tidens løb mødt enkelte der havde det sådan.

Tilværelsen kan lettes for dem ved at de begår kriminaliteten i de områder hvor straffen fordobles. De behøver ikke at begå lige så mange forbrydelser som ellers. Til glæde både for de potentielle ofre, der ikke bliver ofre og for denne type kriminelle, der lettere kan opnå behovstilfredsstillelse.

Det kan muligvis kaldes en utilsigtet bivirkning.