Det har jo været en forunderlig sidste del af februar, tror jeg, med så meget sol og så mange forårsfornemmelser.

I dag smuttede den gode fornemmelse godt nok. Det var stærkt tåget i morges, men det skulle solen nu nok klare, lovedes i TV. Det er ganske vist gået noget trægt, solen har vi ikke set endnu – og Lillesyd-jernbanen fik problemer med at holde tiderne (eller årsagen var en anden).

Forleden havde jeg kameraet med i haven.

Raklen er meget længere end vist på billedet, men da jeg opdagede dealjerne måtte billedet beskæres. Den serud til at være klar til at sende pollen ud i verden så jeg kan få en nød siden. Hvis altså ikke egernet har taget den før jeg synes den er plukkeklar.

Der står lidt krokus i græsplænen. De kommer troligt hvert forår og er så dejlige at se på og ned i.

Der måtte et enkelt nærbillede til omend skarpheden ikke er den bedste.

“Det er tigerstribede krokus”, sagde mit ældste barnebarn om blomsterne herunder – og det kan hun jo have ret i.