Af en eller anden grund kommer jeg stedse bagud. Det går jo nok, men det ville selvfølgelig være bedre at få tømt hjernen for indlæg – det ville give plads til noget andet.
I går førte en aftale om en gåtur os til Arken. Sidst jeg var der, var man ved at grave kanaler og der var utallige biler. Denne gang var der bedre plads. Arken ligger nu på en ø, Kunstens Ø. Parkeringspladserne er placeret andetsteds end tidligere. Det er meget fint. Det strandede skib ligger nu omgivet af vand.
Straks ved parkeringen bemærkes den iøjnefaldende rytterstatue, Powerless Structures, Fig. 101, jvf. efterfølgende billede.
Drengen på gyngehesten tager sig således ud forfra. Dette er Arkens nye vartegn.
Og således i nærbillede.
Herunder følger et par indtryk af kanalen rundt om museet.