Farmer skrev en kommentar til forrige indlæg, som kan have interesse for flere at læse. Derfor følger den her:

Herlige fotos.
“Det store søm” kaldtes en stage og hammeren var en kølle. Ofte nævnt med “tøjr” foran for ikke at forveksle med andre af hughusets stager og køller til andre anvendelser.

Stagen skulle nemlig lige have et slaw eller to på siden, så den var let at trække op.
Kan du huske tøjrkøllen, som var lavet af en askegren som skaft og et rundt stykke brænde med en jernring om i begge ender, så man ikke slog kævlen i stykker når man slog stagen i? Jeg tror, at jeg har en i gemmerne et sted.
Stagerne var tidligere af træ, og de forandrede ikke form fra jernalder til 2. verdenskrig.

http://farmer.smartlog.dk/jernaldert-jrstage–du-godeste–post156556

Den fundne stage viste sig dog senere at være fra nyere tid grundet mærker af sav i kanten, så jeg fik den med hjem til min samling.

Flere tusind år i tøjr, og så skete hele udviklingen frem til malkerobotter og foderautomater i vores levetid.
Jeg skulle også lære at malke med hånd, mente min morfar. En af de skikkelige gamle køer.
Lyden af mælkestrålen, når den rammer metalspandens bund og sider står lysende klart den dag i dag.

Jeg truede så sent som i morges Fruen med at blive sær på mine gamle dage, anskaffe mig i rød malkeko og gå langs vejkanten og “bede” (Som på tysk beizen).
Det ville trække turister til!

Jeg husker godt det var en tøjrkølle, der blev brugt, men jeg skulle lige mindes om det. Om spiret blev kaldt en stage husker jeg ikke, ej heller metalringen. Men at køllen var godt slidt (nogle gange) er dukket op.

Jeg er noget i tvivl om betydningen af “bede” og beizen i slutningen af kommentaren, så måske kan det uddybes.