Denne mandag, feriens 3. dag, skulle vi køre mindre end 300 km. Der var god tid til morgenmad og en lille tur rundt i Landshut igen inden afgang.
Sædvanligvis vil vi køre fra morgenstunden, når vi skal fra et sted til et andet, men sådan var det ikke denne morgen. Vi havde god tid til at spise morgenmad og til at gå en tur inden afgang. Det var nu ikke så meget for gåturens skyld, men fordi vi søndag havde set en lille gave vi ville købe til børnebørnene. Butikken åbnede først kl. 9, så derfor gik vi lidt. Hvad vi så var lidt fornøjeligt.
Nogle unge mennesker var samlede ved Ländtor. Formentlig var det sidste skoledag. Der var sikkerhedsvagter, politi, en ambulance samt en ølbil. Noget skulle i alle tilfælde fejres.
De gik – med deres øl og vandpistoler. Og vi gik.
Siden mødtes vi igen. Først kom en politibil med blå blink.
Så en traktor med et meget larmende musikanlæg.
Så kom de unge mennesker. Med øl og vandpistoler.
Der skulle re-tankes undervejs.
Processionen afsluttedes med endnu en politibil – og en ambulance. Man må jo have nogle erfaringer …
Vi købte gaverne, betalte for overnatningen og kørte mod Bad Gastein i Gasteinertal, som var målet for første del af ferien. GPSen ville vist have os over Salzburg, men vi kørte mod Traunstein, Lofer og Zell am See. Undervejs tankedes og fourageredes i Altötting, var det vist.
Det var overskyet – og i det hele taget havde det været ret godt kørevejr alle dage, ikke for varmt, ikke for meget sol, ikke meget regn.
Så manglede vi bare at finde hotellet i Bad Gastein. Det – hotel Pawlik – ligger på en af bjergsiderne, men vi havnede i bunden. Det kan bedre forstås når man lærer byen lidt bedre at kende. GPSdamen forlangte en u-vending, hvilket ikke var helt ligetil at foretage. Vi kom dog frem til hotellet efter vendingen.
Hvad var gået galt?
Det burde fremgå nogenlunde tydeligt af denne kortstump.
Man kommer kørende ad den gule vej, og GPSen fortæller, at man skal til venstre ad Karl Heinrich Waggerl Strasse.
Jeg drejede ad Kaiser Franz Josef Strasse. Som det ses er der ingen afstand mellem de to gader og i sidstnævnte tilfælde er der to tilkørsler til den gade. Hotelværten forklarede at GPSerne har svært ved at finde ud af dette. Måske var det bare mig der ikke var skrap nok til at følge instruktionerne. Måske ville det være gået lettere, hvis jeg havde læst ganske nøje på kortet forinden og vidst dette, men sådan var det ikke.
Den gode forberedelse ville have indebåret viden om at køre lidt længere frem og dreje til venstre efter et stort Superspar ved et apotek eller lige før jernbanen, men sådan var det ikke. Vi var nu ikke ene om bøvlet, kunne vi siden forstå.
Når jeg tænker tilbage på hele turen, må man, som nævnt, sige kørevejret havde været ret godt. Ikke ret meget sol og regn. Vi havde været en smule bekymrede for vejret, idet der jo havde været en del voldsomt vejr over Tyskland og Alperne i den første del af juni, men faktisk har vi ikke meget at klage over hvad vejret angik i den periode vi var i Østrig, bortset fra et par dage med over 30° i skyggen.
Nå, men vi fandt hotellet efter at have foretaget den u-vending som GPS-damen krævede igen og igen.
Vi havde bestilt 5 overnatninger – fra mandag til lørdag. Jeg skriver lidt om hotellet og om Bad Gadstein i de kommende dages indlæg. Nu handlede det om at pakke ud og derefter gå en tur og se hvortil vi var kommet.
Her følger et par umiddelbare indtryk fra Bad Gastein.
Da vi kom til hotellet lå skyerne tungt i dalen.
Dette er udsigten fra balkonen.
Efter at have sundet os lidt måtte vi ud at gå en tur. Der blev ikke taget mange billeder den eftermiddag, men vandfaldet, der styrter ned, finder man midt i byen. Den er oprindelig bygget på begge sider af det. Det skal nok siden blive illustreret.
Det klarede op, den blå himmel viste sig – og udsigten begyndte at tage sig endnu finere ud.
Den udsigt kan vi godt klare 4-5 dage.
Værelset var ikke stort, men balkonen var anvendelig. Siden blev det så varmt, at døren måtte lukkes og gardinerne trække for, for at holde lidt af varmen ude.
Således så motivet fra det første billede ud sidst på dagen. Ikke værst.
Så skulle der soves – men inden da havde vi tænkt lidt over hvad morgendagen skulle bruges til.
