Klosterkirkegården i Køge
Utallige gange er jeg gået fordi Klosterkirkegården i Køge, men en dag i august 2024 gik vi ind. Kirkegården var ærlig talt ikke specielt inspirerende at besøge, træerne var vist for store og dominerende, men en mindetavle fangede opmærksomheden.
Læs resten
Der var engang en tid, hvor coronavirussen dominerede. Den er her stadig, men man hører ikke meget til den. Dengang var det anderledes. Det var ikke sådan lige at besøge hinanden. Man skulle holde afstand og alt muligt – og helst mødes udendørs.
Læs resten
I denne uge havde haven besøg af admiralen, en af vore prægtige dagsommerfugle, som jeg altid gerne tager et billede af.
Lavatera blomstrer på fineste vis.
Dette billede er ikke fra haven, men er taget på den anden side af jerbanedæmningen.
Før i tiden løb en bæk, Sibækken, gennem Gadstrup, nu løber den i et rør under jorden. På billedet ses gitterværket den løber igennem til røret. Den tilføres også vand, som, når der er samlet nok, pumpes over i Sibækken. Det fungerer. Sibækken løber ud i Skelbækken, som også løber gennem et rør under en anden del af byen. Lidt senere bliver denne bæk til Lavringe Å.
Om et par uger afløses 2015 af 2016.
Det får mig til at tænke på, om det dog skulle kunne lade sig gøre at producere de af året mulige indlæg, der ikke er skrevet endnu og på denne måde få dem ud af hjernen. Så den er klar til næste år. Her udstedes dog ingen garatier.
Herunder følger tre billeder fra haven. De er taget 7. og 8. november. Da det stadig var næsten-sommer.
Denne lille skål hindbær plukkede jeg til mit barnebarn, der var på besøg. Efter snevejret den 21. november var det slut.
Solen kunne på det tidspunkt stadig få disse lavatera til at folde sig ud. De blev dækket af sne nogle uger senere, men da den var smeltet var bladene stadig grønne og de blomstrer stadig.
Et blad på kvædetræet havde antaget efterårsfarver. Her er det fotograferet i modlys.
Lavatera, sommerblomsten, der ikke var til at slå ud, har nu mødt sin skæbne.
Sne og frost juledag gør udslaget. Det er slut. Det kunne ellers have været lidt morsomt om de havde holdt til efter 1. januar.
Juleaften så en kartofelplante i en urtepotte sådan ud – nu er den sat ind i skuret, men om frosten er for hård vides ikke.
De små Fairy-roser har blomstret fint og længe. Således også juleaften.
I nogen tid har Lavatera ikke foldet sig mere ud end vist her på billedet fra juleaften, men det har været dejligt at se blomsterne som røde klatter ude foran vinduet.
Juledag begyndte det at sne her ret tidligt. Det er stadig ikke frost på dette tidspunkt, tror jeg. Billedet er taget under en paraply med blitz – og nu ser det ud til at Lavaterablomsterne ikke kan klare sig længere.
2. juledag, hvor dette skrives, er det koldt, fakisk fryser det 8° kl. 8. Det er lige fortalt at det ikke har været så koldt siden marts 2013. Mon hortensiaknopperne allerede har taget skade?
I dag slappes af. På et tidspunkt skal vi ud at gå tur og man kan håbe at kommunen har ulejliget sig med en lidt bedre glatførebekæmpelse end den man så sidst på eftermiddagen i går på områdets cykelstier. Uha, hvor var det ikke lykkedes …
I forrige indlæg – om den krumme zucchini – skrev jeg, at jeg ville tage billeder af hindbær i haven.
Det gjorde jeg tidligere i dag, men inden de kan ses må jeg lige vise, hvorledes mine lavatera ser ud nu (hedder også som mamelukærme). Aldrig har disse planter været så høje som i år og det er stadig en fornøjelse at se på dem.
Hindbær af sorten Autumn Bliss har aldrig været lavere end i år, men der er mange bær endnu. Nogle bliver formentlig ikke modne, men de har lov at forsøge.
Ikke dårligt.