Vejret er stadig ikke det bedste. Det udnyttes til at gøre det vi altid gør, når vi er i Virgental, nemlig køre et smut til Lienz, hovedbyen i Osttirol. Den gjorde ikke meget væsen af sig denne dag, som det ses af billedet.

Vi går en runde, ser på de butikker vi før har set på, ser om bænken ved Isel, der også løber igennem Lienz, er ledig, så vi kan sætte os os se om der står en fisker under broen, eller om der er for meget vand i floden til at det kan lade sig gøre. Det kunne det ikke, her er der også meget vand.

Videre rundt går det – og når det er nok, køber vi ind og kører tilbage.

Vel hjemme igen står en overraskelse på spisebordet. Omas tirolerkrapfen.

Efter frokost gik vi en tur i den modsatte retning af det jeg har omtalt tidligere, nemlig til Welzelach. Husker du udsigten fra vores balkon, er det byen, samlingen af huse, på bjergsiden som danner baggrunden for den. Billedet herover giver i øvrigt et godt indtryk af, hvorledes Virgental hælder.

Efter en lille halv time til fods når man til en parkeringsplads der kan benyttes, hvis man vil en tur til Lasörlinghütte. Det ville vi ikke, men vi satte os på bænken der ses på billedet og tænkte lidt over at vi tidligere har taget turen op et par gange. Og ned. Det er en af de ture der tager hele dagen. Jeg vil tro vi har brugt 4 timer på at gå op. Første gang så vi et hold geologistuderende fra Tyskland, der iført geologhammer og alt udstyr skulle på den store optur. Det gik ikke, de nåede aldrig op, manglede vel træning – så vi allerede ½gamle på det tidspunkt fornøjede os over at vi kunne. I øvrigt er den sidste del af turen et stejl og krævende, men den kan anbefales som en god test af om man skal træne bentøjet lidt mere.

Bergeralm har vi også besøgt – og nydt udsigten over dalen til et glas mælk. Det er også en tur der kræver noget af gåfolket. Bergeralm er i øvrigt de tre huse der ses over Welzelach.

I Welzelach ligger denne bondegård med et solidt fundament af sten.

Vi fik øje på denne traktor med det lave tyngdepunkt, som er egnet til at slå græs med. At der høstes hø er tegn på godt vejr. Græsset skal hurtigt tørres.

Græs kan også slås på denne måde.

Det begyndte at klare op inden vi begyndte at gå tilbage.

Vi kom forbi en gård med ophængning af gamle landbrugsredskaber. Herover er det vist en slæde til at transportere hø ned ad bjerget på.

En bikube var der også.

Og en talje.

Det blev varmere – og dalens skønhed viste sig.

Billedet her er taget nogenlunde samme sted som et af de første.

Der er god mulighed for at studere markhegn. Enkelt og praktisk benyttes groft udskårede planker.

De får lov at sidde til de ikke kan mere.

Det varer sikkert mange år før udskiftning kommer på tale.

Det var en dejlig tur – vel hjemme igen ventede balkonen.

Fra balkonen ses Welzelach idet fjerne og Berger Alm kan skimtes.

Med zoom ses bebyggelsen her – og manden med den lave traktor er ikke færdig med at slå græs. Arealet ses tydeligt.

Her med endnu mere zoom.

Her ses både Welzelach, arealet og Berger Alm øverst.

Og almen i nærbillede.

Den eneste gang vi spiste ude i Virgental, var denne dag. Vi kører næsten altid til Bobojach og finder Gasthof Linder. Her får man et solidt vellavet måltid mad.

Hvem af os der fik hvilken portion husker jeg egentlig ikke, men mætte blev vi uden besvær.

På vejen tilbage stoppede vi på vejen mellem Virgen og Bobojach (Prägraten). Herover ses Habererhof, hvor vi bor.

Gården ses også her, men jeg ser også at knolden til venstre er med på billedet. På den ligger Wetterkreuzhütte, hvortil vi også gik i sin tid. Vi blev rost for at have klaret turen op på tre timer.

Der er her vi holder og herfra de sidste billeder er taget.

Vel hjemme igen, kunne vi sidde i solen på balkonen og se dette motiv.

Det indpakkede hø skulle køres hjem – det foregik på den viste måde.