Tag-arkiv: Livet som kunde

Uge 7 2019

Mandag

Dette var dagen hvor Eric omtalte den igangværende globale insektdød og gjorde opmærksom på en artikel i The Guardian, der forklarer hvorfor det ser ud til at insekterne er udryddet om 100 år, hvilket midt sagt er en forfærdelig og skrækindjagende tanke. Læs selv artiklen.

Det fik mig også til at tænke på, at jeg sidste år læste, at et dansk-østrigsk forskerhold har opdaget 44 nye mølarter – så måske er der håb om at insekterne kan begynde forfra når de (stort set) er blev ofre for den stærkt vigende biodiversitet.

Det var også dagen der indeholdt den information at Assens kommune tilbyder rengøring med 5 ugers mellemrum til de borgere der har brug for denne type velfærd. Hvad mon man selv kan forvente, når (hvis) den tid kommer?

Tirsdag

Tidligere har jeg i et indlæg i serien “Livet som kunde” omtalt skiftet af elleverandør.

Tilbagebetalingen fra Modstrøm har nu fundet sted, og det så meget rigtigt ud det hele. Slutopgørelsen indeholdt dog den overraskelse, at jeg i 2014 havde betalt for lidt i et tilfælde og for meget i et andet, dog sådan at det sidste beløb var det største. Nu skulle det så være bragt i orden, og slutningen på historien er den enkle at Modstrøm mistede en indtægt ved at sige et og gøre (eller rettere ikke gøre) noget andet.

Torsdag

Ved et besøg i en genbrugsbutik faldt jeg over et genoptryk af Danmarks ældste kogebog. Den udkom i 1616 og blev genoptrykt i 1966. Den er udgivet på Skalks forlag, Wormianum, og er solgt i 40000 eksemplarer. Seneste udgave er fra 2009 hvis jeg husker rigtigt. Den koster 60 eller 80 kr, (medlem, ikke medlem). Jeg gav 5 kr for mit eksemplar, der vist aldrig havde været åbnet.

Det er festlig læsning. Her følger en enkelt opskrift:

Opskrift LX. En Æblemos

I lige maade tag gode Æble

hacke dem små

giff udi en Potte

oc lidet Vijn der offuer

sæt det på Ilden oc steeg det vel

giff Sucker eller Honning der udi

med huadsomheldst Speceri du vilt.

Du kand vel oc giffue smaa Rusiner der iblandt

eller smaaskaarne Mandel

oc rør vel om.

Det er ganske let at læse, især hvis ff og ffu læses som v.

Hvis du er interesseret henviser jeg til Gunvor Maria Juuls artikel om kilder m.v. i anledning af kogebogens 400-års fødselsdag.

Samme forfatter har udgivet en bog med opskrifterne – jeg har bestilt den på biblioteket og vender tilbage herom.

Fredag

Det var pinagtigt at høre og se Præsident Trump optræde på pressekonferencen i dag.

Lørdag

I det gode vejr gik jeg en tur gennem Ramsødalen. En rovfugl kredsede rundt. På et tidspunkt kom den så tæt på at fuglene på søen lettede i samlet flok. Det ses på billedet herover.

Søndag

Se nu her!

Mon DSB er ved at prøvekøre nye tog så man grundigt kan vælge IC5-tog? I alle tilfælde var der særlig aktivitet mellem Havdrup og Roskilde i dag. Og omvendt.

Livet som kunde 9 – ny elleverandør

Egentlig er det en smal sag at skifte elleverandør.

Som det fremgik af forrige indlæg, har jeg i løbet af året besluttet, at en ny leverandør skulle levere strømmen her.

Det viste sig, at den sag ikke var helt så smal som den burde være.

Det var mit eget ansvar, men der er en forklaring på, at jeg ikke var så klar over det som jeg burde være. Jeg blev ført på vildspor.

Hvilken blandt mange elleverandører skal man vælge? Jeg var begyndt at tænke på, at det skulle være SEAS-NVE, men tiden gik.

Det hjalp at selskabet sendte et brev og tilbød 500 kr i rabat, hvis vi samlede køb af gas og el hos dem. Vi var tidligere blevet gaskunder fordi SEAS-NVE havde købt vores gasleverandør. 500 kr kan man jo godt tage med, så nu skulle der handles inden udgangen af september.

I brevet fra SEAS-NVE stod bl.a. “… og indtaste dine kundeoplysninger, så klarer vi resten”.

Det gjorde jeg. Selskabet ville overtage strømforsyningen pr. 1. november.

Sådan både blev og blev det ikke.

Nøglen er “så klarer vi resten”, hvilket førte til en del samtaler med venlige medarbejdere i kundeservice.

Jeg blev opmærksom på, at skiftet ikke forløb ubesværet fordi jeg fik en faktura fra Modstrøm med et beløb til forudbetaling for november? Havde SEAS-NVE ikke gjort det de skulle? Jo, det havde selskabet, forstod jeg, men da jeg forklarede, at jeg var kunde hos Modstrøm, fik jeg at vide, at man selv skal opsige sin aftale, hvilket SEAS-NVE ikke kunne sige eller skrive noget om, da man ikke måtte se hos hvem man er kunde.

Således informeret opsagde jeg aftalen med Modstrøm, men det kunne først ske pr. 1. december. Der var en måneds opsigelsesfrist.

Det fik mig til at tale med kundeservice igen, og jeg konfronterede medarbejderen med, at jeg anså deres “så klarer vi resten” for vildledning.

Det mente han nu ikke, idet selskabet havde gjort det man skulle. Det kan nok være, men man havde ikke gjort det man skrev man ville gøre. Så strammedes forklaringen til, at man havde gjort hvad man skulle iflg. loven. Jeg mente stadig det formulerede var vildledning, hvorefter han trak det ultimative argument, nemlig at jeg som kunde selv havde ansvaret for at vide hvilken aftale jeg havde med Modstrøm.

Deri kunne jeg kun være enig.

Jeg bemærkede også, at det var selskabets ansvar at skrive “så klarer vi resten”, når man mente “så klarer vi næsten resten”, og derfor syntes jeg stadig det var vildledende ikke at angive et forbehold.

Vi blev ikke enige.

Samtalen fik mig til at se nærmere på Modstrøms hjemmeside, og her faldt jeg over, at “utidig opsigelse” ville medføre et gebyr på 495 kr. Det var altså hvad jeg kunne vente, hvis SEAS-NVE overtog elleverancen pr. 1. november.

Ved efterfølgende opringning til SEAS-NVE talte jeg med en retentionskonsulent, hvilket er en sjælden titel i Danmark jvf. Google. Det er selvfølgelig kortere end kundefastholdelseskonsulent, men det er vel det det betyder.

Retentionskonsulenten fik valget mellem at betale gebyret, udsætte overtagelsen til 1. december eller miste mig som kunde  efter bindingsperioden på 6 måneder. Hun valgte at udsætte overtagelsen til 1. december og bekræftede dette i en mail.

Så burde alt være godt. Det var det ikke.

I løbet af november bemærkede jeg, at der ikke blev registreret et dagligt elforbrug hos Modstrøm. Og ganske rigtigt viste det sig at jeg fik strøm fra SEAS-NVE.

Fat i kundeservice igen. Her fik jeg at vide, at en medarbejder ikke havde gjort hvad der skulle gøres efter samtalen med retentionskonsulenten. Nu ville kundeservicemedarbejderen straks sørge for at flytte leverancen for november tilbage til Modstrøm.

Det skete som aftalt, og Modstrøm kunne nogle dage før novembers slutning bekræfte, at min opsigelse pr. 1. december stadig var gældende.

Så vidt så godt.

Det bliver spændende at se slutafregningen fra Modstrøm og hvornår rabatten på 500 kr. hos SEAS-NVE kommer til at fremgå af en regning.

Kommunikation er en vanskelig sag, og moralen må være, at det ikke er en god ide at skrive “så klarer vi resten”, når man mener “så klarer vi næsten resten”. Og det vil naturligvis fremme sagen, hvis det der skal gøres bliver gjort, jvf. i øvrigt historien om TDC, hvor det der skulle gøres heller ikke blev gjort.

Livet som kunde 8 – udskiftning af elleverandør

I samme sekund november blev til december, fik jeg ny elleverandør.

Sådan kan det gå når den gamle siger ja og mener nej.

For mere end 10 år siden blev det muligt at vælge hvem man ville købe el af. Ret hurtigt efter dette blev muligt, blev jeg kunde hos Modstrøm.

I januar eller februar i år fik jeg en opringning fra en af Modstrøms sælgere, som forklarede om et nyt produkt, der ikke ville medføre nogen ændring i hidtidig aftale om strøm, dog med accept af at blive ringet op af en energikonsulent og man ville få tilsendt 3 LEDpærer. Modstrøm vil gerne være med på at spare på energien og tænke grønt.

Dette sagde jeg ja til. Bindingsperioden på 6 måneder anså jeg som ligegyldig, da jeg jo ingen planer havde om at skifte leverandør.

Efter nogen tid ringede energikonsulenten og vi talte sammen 40 minutter. Konsulenten ville gerne vide noget om elvanerne her i huset, herunder brugen af pærer, men især syntes han interesseret i antallet af radiatorer og hvilke termostater de var forsynede med.

Det jeg lærte af samtalen, var, at Danfoss har udviklet nogle nye termostater, der er mere økonomiske end de tidligere. Det var jo interessant.

Samtidig forstod jeg, at man kunne få energitilskud hertil, hvis man ville udskifte de gamle med nye. Modstrøm kunne påtage sig at ansøge herom.

Det er meget venligt af Modstrøm, men det er vel ikke gratis sådan at arbejde for at kunderne får færre udgifter.

Jeg kunne høre på konsulenten, at han var mere sælger end rådgiver, og han ville gerne have solgt mig 12 termostater med tilskud.

Der blev ikke noget salg ud af det, og heller ikke da den stakkels mand til sidst spurgte om jeg dog så ikke bare ville købe én LEDpære til 50 kr. Desværre. Det ville jeg heller ikke. De fleste pærer her er LEDpærer.

Herefter var der ikke meget andet at gøre end sige, at han ville sende en mail og de 3 pærer der var stillet i udsigt.

Hvordan gik det så?

Jeg undersøgte noget om de omtalte termostater. De kunne købes til ca. 450 kr. hos Modstrøm og til ca. 300 kr. i byggemarkederne. Hvis jeg husker rigtigt. Det tilskud man kunne få var vist 150 kr.

Jeg kan formentlig selv købe og udskifte termostaterne, når der bliver behov for det.

Jeg fandt også ud af, at man skulle betale 95 kr. for de 3 pærer, hvis man skiftede leverandør inden der er gået 2 år.

I en rum tid ventede jeg på, at mail og pærer dukkede op. Det skete ikke – og ingen af delene er endnu modtaget.

Tanken om at skifte elleverandør opstod efterhånden, og den er nu effekturet. Slutopgørelsen mangler endnu, og jeg går ud fra jeg har regnet ud, hvad facit bliver inden den fremkommer.

Sådan kan det gå.

Hvordan skifteprocessen gik er en ganske anden historie, der følger i næste indlæg om livet som kunde.

Livet som kunde 7 – en lille historie om 500 kr.

For mange år siden blev det muligt at tilslutte sig fibernettet. Her hvor jeg bor var man med fra starten, det var vist et forsøgsområde. Fiber blev tilvalgt.

I nogen tid blev TV, telefon og internet leveret af FastTV. Det fungerede uden besvær. Siden blev foretagendet opkøbt – og vi var igen kunder hos TDC.

Det har såmænd også fungeret uden særligt besvær, men i meget lang tid ventede vi på, at YouSee gav mulighed for selv at vælge TV-kanaler.

Denne mulighed opstod i 2018. Man skulle blot ringe til et angivet nr. og tale med en medarbejder.

Først skulle jeg tage stilling til om man måtte optage samtalen til uddannelsesformål, hvilket jeg sagde ja til.

Derefter var selvfølgelig ventetid, og efter at have hørt på at YouSee undskyldte ventetiden vel 15-20 gange, skete der noget. Jeg fik en venlig medarbejder i røret til hvem jeg sagde, at jeg havde sagt ja til det netop omtalte, og at jeg ville foreslå YouSee at ophøre med at sige undskyld, når man alligevel ikke ændrede adfærden (den lange ventetid), hvilket vel er meningen med undskyldninger.

At beklage ventetiden havde været mere passende.

Det var derefter let nok at nå frem til hvad det hele handlede om.

Det viste sig at vi skulle have besøg af en tekniker, der skulle udskifte en box. Samtidig fik jeg at vide, at vi ikke skulle betale for det teknikerbesøg. Ganske vist ville det fremgå af ordrebekræftelsen, at det kostede 500 kr., men det ville ikke fremgå af regningen.

Teknikeren kom og udskiftningen var hurtigt foretaget. Vi fik os en glimrende snak om vore gamle kaktusser medens opdateringen fandt sted.

Når man har købt tre løsninger hos YouSee (telefon, tv, internet) er man berettiget til en eller flere valgfrie tillægsydelser. Jeg valgte YouSee Musik.

Det virkede bare ikke.

Fat i kundeservice, der kunne fortælle at årsagen var en gammel rabat på en krone hos FastTV. Den blev fjernet, hvorefter det skulle virke.

Det virkede bare ikke.

Fat i kundeservice, der nu kunne meddele, at jeg havde fået 50 kr. i rabat den første måned og tilvalget var uforeneligt med rabatter.

Væk med rabatten – og nu virkede musiktjenesten. Det har den gjort lige siden.

Da den næste regning kom, gennemgik jeg den. De 500 kr. for teknikerbesøget, der ikke skulle fremgå af regningen, fremgik af den.

Fat i kundeservice, der lyttede til min forklaring, som man åbenbart troede på, idet jeg forstod, at jeg “pr. kulance” ikke skulle betale de 500 kr.

Forklaringen på fejlen var, at medarbejderen, der skulle have tilladelse til at sende teknikeren gratis, ikke var nået frem til den leder, der havde den endelige beslutningsret, hvorfor beslutningen ikke var effektueret.

Jeg mente det ville være fint, hvis beløbet blev fratrukket næste regning, men det ville ikke ske, idet man hellere ville udbetale beløbet.

De 500 kr. blev fratrukket næste regning.

Sådan er der så meget.

Livet som kunde kræver af og til en særlig indsats, og 500 kr. er nu værd at tage med.

Livet som kunde 6 – en uindpakket pakke 2

I forlængelse af forrige indlæg om den uindpakkede pakke og kommentarerne hertil, følger her et svar fra Wuptis kundeservice.

Jeg udbad mig en forklaring på, hvorfor det produkt jeg bestilte (og som ikke var helt billigt) kun var emballeret i den æske produktet ligger i. Endvidere ønskede jeg svar på hvad “forsvarligt emballeret” betyder, idet det er et krav til kunder der vil returnere et indkøb. Jeg nævnte endvidere kassens tilstand (flænge og åben) i min henvendelse.

Der kom meget hurtigt et svar fra kundeservice:

Gunden til, at vi ved nogle af vores leverandører sender vare uden yderligere emballage, er for at sikre en billig – hvis ikke gratis pris på levering, og for at spare en masse ressourcer ift. pap mm.

Hvis du ønsker at sende varen retur, kan du bare klistre et nyt label på pakken, du har modtaget varen i. Forsvarligt emballeret skal forstås i den forstand, at selve produktet ikke tager skade under forsendelsen.

Som det ses forholdt man sig ikke til at kassen var åben m.v.

Konklusionen er således den samme som i slutningen af forrige indlæg – Wupti må finde andre kunder end mig.

Livet som kunde 5 – en uindpakket pakke

I øjeblikket sendes pakker rundt i det ganske land. Og det i et omfang som man i gamle dage sendte julekort.

Det er naturligvis også let at hente ting og sager på postkontoret, hvilket vil sige den lokale brugs.

Når jeg skal bestille gaver, er det lettest at gøre det, når der foreligger et specifikt link.

Et sådant førte forleden til en bestilling hos Wupti – og vupti var pakken der næste dag. Det viste sig at pakken var uindpakket.

Det er ikke lige set før. Og det ser ikke ud til, at der er mange uindpakkede pakker på postens pakkebånd, når der i sorte fredags anledning vises pakker i rå mængder i nyhederne.

Men min pakke var ikke pakket ind.

Adresseetiketten var klistret på den kasse varen var anbragt i. Enhver kunne se hvad indholdet er.

At kassen var trykket og havde en flænge på 10 cm er muligvis en følge af forflytningen med posten, men måske så kassen sådan ud inden den blev sendt.

Den slags kasser er forsynede med en lille flap, der holder kassen lukket. Flappen var sat fast med tape, men flappens fæstning til kassen var revet over. Om det er sket undervejs eller før, kan jeg ikke vide noget om, men forsendelsen var således åben. Om det hele var i kassen er ikke til at vide.

At spare på omkostningerne er prisværdigt, men ikke på denne måde. Jeg vil gerne have, at emballagen ser nogenlunde ud, når gaven pakkes op.

Konklusionen er naturligvis, at Wupti ikke kan regne med at sælge noget til mig en anden gang.

Livet som kunde 3 – DSB-billetautomat virker ikke

Når man har en passende alder kan man købe et 3-måneders pensionistkort til zone 1-99 gældende for 3 måneder.

Det har vi gjort i årevis, og altid på et salgssted med en person til at ordne det.

I dag skulle billetautomaten på stationen imidlertid afprøves. Den skulle kunne klare det fornødne.

Sådan så det også ud. Husk kortet var den sidste melding efter betalingen, og på den store skærm kunne man se at billetten printes.

At denne melding blev ved med at stå på skærmen uden at noget som helst skete, bekymrede en smule, og efter flere minutters ventetid meddeltes det at maskinen ikke fungerede. Og at man kunne ringe til DSB-information.

Det gjorde jeg. Første melding var at samtaler optages til uddannelsesformål – tryk 1, hvis det er ok, tryk 2, hvis man ikke vil være med. Så kan man vælge mellem dit, dat og dyt – og dernæst mellem noget og noget med klage. Det valg jeg traf førte mig til et klagekontor der havde åbent fra 10-14, og da jeg således havde ringet uden for åbningstiden, kunne jeg begynde forfra.

Det førte mig til en venlig sjæl i erhversafdelingen, der kunne fortælle mig, at jeg skulle have fat i dot-akut, hvortil han stillede mig om.

En venlig dot-medarbejder kunne fortælle, at det ikke var sandsynligt at beløbet var trukket når kortet ikke var udskrevet, men skulle det være det, måtte jeg endelig ringe, hvorefter en formular skulle udfyldes og pengene vil komme tilbage på kontoen.

De synes nu ikke at være trukket. Endnu.

I øvrigt ville hun straks fejlmelde automaten.

Efter at have gået tur, ville vi se om kortet alligevel var udskrevet. Det var det ikke, må det antages, men automaten så ud som intet var sket. Hurtig reparation – eller selvhealing.

Der var ingen god grund til at prøve igen.

Konklusionen er, at man ikke bliver overrasket over at skidtet ikke virker, og at samfundets indretning vist er ved at vokse os godt oppe i årene over hovedet.