I dag skulle jeg bruge et løg i madlavningen. Det er jo en hyppig foreteelse. Anledningen til dette indlæg er billederne.
Sædvanligvis tænker man (jeg) ikke så meget over, hvorledes det inderste af de yderste løglag ser ud, og tilsvarende beskæftiger jeg mig ikke meget med laget mellem løgringene.
Det var lidt anderledes idag, idet mellemlaget pludselig blev stort, synligt og næsten gennemsigtigt. Yderlaget var anderledes, men også meget tyndt. Billederne er ikke verdens bedste. De er taget håndholdt med lyset fra vinduet som baggrund.

Sådan ser det inderste af de brune dækblade ud.

Dette er laget mellem to løgringe.

Her ses hele mellemlaget der er anledningen til ovenstående.
Fin natur er det jo.