Her i begyndelsen af juni er huset så opvarmet, at det næsten er for meget af det gode, i alle tilfælde for mig. Heldigvis ligger det nord-syd, hvilket gør det tåleligt, men efterhånden er det blevet for grundvarmt.

Heldigvis kan jeg så sidde i skyggesiden denne søndagmorgen og skrive en smule om maj 2018.

Vinteren faldt sent i år. Marts var ubehagelig. April var blæsende, synes jeg at kunne huske, men efterhånden kom der dog forår og tørvejr.

Vi havde efterhånden fået behov for en lille smuttur, men bestemte også at det skulle være godt vejr de dage vi skulle på tur. Det skulle vise sig at blive 4.-6. maj. I fortrinligt vejr var vi et smut i Malente.

Siden da har det stort set været tørvejr, dvs. der kom en hastig, kraftfuld skylle for en uge siden. Den var gavnlig, men utilstrækkelig.

Der er sandelig tørt i haven – og på markerne.

Kom maj du søde milde, lyder sangen. Det er ønskeligt og forståligt efter vinterens trængsler, men i år har den budt på mere sommer end hele sidste år.

Maj måneds kulde giver lader fulde, lyder et gammel mundheld. Maj kan være læsterlig kold, men i år har den været bedre end nogensinde registreret.

Hvilket mundheld passer mon til maj 2018? Maj uden væde, får jorddyrkere til at græde, kunne være et bud. Eller er der en kendt tekst herom?