Forleden kunne man se i TV, at Dronningen havde inviteret kultur- og sportseliten (og måske flere eliter) til aftensmad og dans på slottet.
TV-eliten får i en sådan sammenhæng aktiveret overbegejstringen, og det er der ikke meget ved at høre og se på.
Det ubetinget mest interessante ved udsendelsen var at iagttage, hvorledes deltagerne greb hilse-på-den-kongelige-familie-minus-pensionisten an.

Det var et interessant studie i og af manerer, gode og dårlige (eller omvendt, afhængigt af, hvad man selv synes) i skønsom blanding.

Det var åbenbart ikke let for en del af de inviterede at bukke og neje. De må naturligvis selv forholde sig til om de vil eller ikke vil, hvis de ellers har gjort det, men mon ikke gode manerer i den sammenhæng netop et at gøre det.

Alt for mange kom farende over gulvet og virkede som de sagde “Daw Magret”. Alt for mange mænd lagde stor vægt på at komme frem til mødet med Dronningen før konerne. Man kan naturligvis blive nervøs og en smule befippet i situationen, men alligevel …

Det var en glimrende illustration af for mange dårlige manerer og for få gode. Men Dronningen tog det hele med et smil.

I øvrigt har det været en fornøjelse at se og høre Dronningen i udsendelsesrækken “Dronningens slotte”. Måtte den blive vist i mange landes TV, idet den må være en fremragende reklame for Danmark.